AMD
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Advanced Micro Devices er verdens næststørste PC-processorfabrikant (efter Intel). De er i øjeblikket mest kendt for deres Athlon 64 CPU'er, men de laver også Opteron, Turion og Sempron x86 kompatible processorer. De har tidligere lavet processorer som Athlon XP og Duron.
AMD blev grundlagt i 1969 og er i dag under ledelse af Hector Ruiz. Firmaet ligger i Sunnyvale, Californien, USA og havde et overskud på 5 milliarder US-Dollar i 2004.
AMD har blandt andet samarbejdet med nVidia med nForce chipsættene.
AMD har den 27. Juni 2005 sagsøgt Intel for at misbruge sit monopol i Delaware, USA. Sagen omhandler systematisk brug af hemmelige rabatter, trusler og andre måder af udelukke AMD fra processormarkedet.
[redigér] Sokkeltyper
AMD har gennem tiden brugt forskellige sokler til de fremstillede CPU'er.
Sokkeltyperne er:
- Socket A (Også kendt som sokkel 462) (Athlon XP og duron) Sokkelen er til AMD ældre generation af processorer og blev primært brugt til Athlon XP processorene. I dag produceres Socket A processorer ikke længere.
- Socket 754 (Athlon 64 - Single channel ram) Dette var begyndelsen til en stor optur for AMD. Med introduktionen af Socket 754 og Athlon 64-processoren som ydede bedre end noget Intel kunne hamle op med. Sokkelen manglede dog understøttelse af Dual ram, og interessen for denne sokkel faldt hurtigt efter introduktionen af Socket 939. I dag bruges Socket 754 til AMD's mobile chip Turion, som sidder i bærbare computere.
- Socket 939 (Athlon 64 - Dual channel ram, Athlon X2, Athlon FX53-FX60 og Opteron) Med Socket 939 fik Athlon 64 processoren Dual Ram understøttelse. Denne sokkel og processorene dertil har været meget populære grundet den høje ydelse til en lav pris. AMD's dual core processorer (X2, FX60 Opteron 165, Opteron 170, Opteron 175, Opteron 180 og Opteron 185) blev også introducerede til denne processor. Sokkelen lever endnu i dag, men planen er at socket AM2 skal overtage dens plads.
- Socket 940 (Opteron, FX51 og FX53) AMD's serverløsning Opteron er lavet primært til Socket 940, da denne sokkel understøtter ECC ram. AMD's top processor FX-serien blev også introduceret til denne sokkel, men er siden blevet overflyttet til Socket 939.
- Socket AM2 (Athlon 64 - DDR2 ram, Athlon X2 - DDR2 ram, FX60 - DDR2 ram og FX62 DDR2 ram.
Det nyeste skud på stammen er AMD's Socket AM2, som overtager for Socket 939. Den eneste fordel ved Socket AM2 overfor Socket 939 er understøttelsen af DDR2 ram. Dog er ydelsen på denne sokkel ikke steget (Dog forventes en stigning i ydelse når hurtigere DDR2 ram introduceres) og med introduktionen af Core 2 fra Intels side ser det ud til at AMD har mistet tronen (2006).
[redigér] Se også
Denne artikel om et firma er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |