Amygdala
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Amygdala (på dansk mandelkernen, eller sjældnere også kaldet frygtcenter, generthedspunkt eller g-punkt) er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Den er en del af det limbiske system og har forbindelser til hypofysen, binyrerne, lugtesansen og til indtagelse af føde og væske. Amygdala kan udløse forskellige viscerale og autonome reaktioner (vejrtrækning, kredsløb, mave-tarmkanal).
Der er omkring 12 millioner neuroner i menneskets amygdala[1].
Normalt aktiveres amygdala kun ved forskrækkelse, men hos generte mennesker er det nok, hvis de ser mennesker, som de ikke kender. Derfor kaldes amygdala også for generthedspunktet eller forkortet g-punkt.
Amygdala kan deles op i en basolateral og en kortikomedial del. Den kortikomediale del modtager fra de de autonome processer. Dette er specielt thalamus hypothalamus lugtelap septumkerner dopaminerge kerner i mesenchephalon. Den basolaterale derimod modtager fra neostriatale frontallap thalamuskerner dopaminerge kerner alt sanseinformation. I aber har man ved ødelæggelse af den kortikomediale del, opdaget, at aber har en passiv opførsel og øget smaskning. Ved ødelæggelse af den basolaterale er der øget frygt.
[redigér] Se også
- G-punkt for andre betydninger.
[redigér] Kilder/henvisninger
- ↑ Cynthia Mills Schumann, David G. Amaral, "Stereological estimation of the number of neurons in the human amygdaloid complex,", The Journal of Comparative Neurology, 491(4):320-329.
- Ny forskning: Generthed er medfødt, artikel fra DR Nyheder.
