Anpartsselskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Et anpartsselskab er en selskabsform, som medfører at ejerne, kaldet anpartshavere, kun hæfter med indskudsbeløbet i modsætning til et interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, hvor ejerne hæfter med hele deres formue. Andre forskelle er blandt andet, at regnskabet skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Anpartsselskabet reguleres af anpartsselskabsloven (formelt lov om anpartsselskaber) og selskabets vedtægter. Anpartsselskabsloven regulerer i langt mindre grad end aktieselskabsloven og giver dermed anpartshaverne stor frihed til at indrette sig, som de finder det passende. På grund af dette og det mindre kapitalkrav, har anpartsselskabet et dårligere ry end aktieselskabet.

Anpartsselskaber har ofte lille ejerkreds og bruges ofte som opstarts virksomheder eller holdingselskaber

Anpartsselskaber kan kendes ved at deres navn skal indeholde ordet "anpartsselskab eller forkortelsen "ApS" (jf. lov om anpartsselskaber §2 stk. 1).

[redigér] Kapitalkrav

Ved selskabets stiftelse udstedes anparter og der er krav om, at den nominelle registrerede anpartshaverkapital er mindst 125.000 kr. Den nominelle registrerede kapital må herefter aldrig komme under 125.000 kr. medmindre den samtidig forhøjes til mindst 125.000 kr. Anpartskapitalen opstår enten ved kontant indskud eller andre værdier end kontanter (apportindskud).

Ved tab af 40% af kapitalen skal bestyrelsen/direktionen inden 6 måneder redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne. Ledelsesorganet skal endvidere stille forslag, der fører til fuld retablering af anpartskapitalen, eller stille forslag til beslutning om opløsning af selskabet.

[redigér] Ledelse

Et anpartsselskab ledes af en direktion eller en bestyrelse eller en direktion og en bestyrelse. Har selskabet i de sidste tre år beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer og selskabet har derfor pligt til at etablere en bestyrelse, hvis den kun havde en direktion.

[redigér] Generalforsamlingen

Selskabets anpartshavere gør deres indflydelse gældende på generalforsamlinger, hvor der skelnes mellem ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger.