Tyskland
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: Einigkeit und Recht und Freiheit (Tysk: Enighed og Retfærdighed og Frihed) |
|||||
Nationalmelodi: Das Lied der Deutschen | |||||
![]() |
|||||
Hovedstad | Berlin 52°31′ N 13°24′ E |
||||
Største by | Berlin | ||||
Officielle sprog | Tysk | ||||
Regeringsform
Præsident
Kansler |
Forbundsrepublik Horst Köhler Angela Merkel |
||||
Statsdannelse • Tysklands samling • Genforening |
18. januar 1871 3. oktober 1990 |
||||
Areal • Total • Vand (%) |
357.021 km² (nr. 62) 2,2 |
||||
Indbyggertal • 2006 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
82.422.299 (nr. 14) 230,9/km² (nr. 34) |
||||
BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 2.906,7 mia. USD (nr. 3) 28.700 USD (nr. 17) |
||||
Valuta | Euro1 (EUR ) |
||||
Tidszone • Sommer (DST) |
CST (UTC+1) CEST (UTC+2) |
||||
Internetdomæne | .de | ||||
Telefonkode | +49 |
||||
1 Før 2002: Deutsche Mark (DM) |
Forbundsrepublikken Tyskland, en føderation af 16 stater, er et af Europas største lande, placeret i midten af kontinentet, grænsende i nord til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Tjekkiet og Polen. Gennem det tysk-romerske rige kan landet anses som Romerrigets efterfølger.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
- Uddybende artikel: Tysk historie
Tyskland blev først samlet som nationalstat i 1871. Tyskland som vi kender det i dag går dog tilbage til dannelsen af forbundsrepublikken i 1949. 3. oktober 1990 blev også det tidligere DDR indlemmet i Bundesrepublik Deutschland, der i dag er det officielle navn. Tyskland og dets forgængere har en meget omfattende historie, der behandles i artiklen Tysk historie og under de følgende otte hovedepoker:
- Frankerne
- Tysk-Romerske rige (843-1806)
- Rhinforbundet (1806-1815)
- Tyske forbund (1815-1866)
- Tyske kejserrige (1871-1918)
- Weimarrepublikken (1918-1933)
- Tredje rige (1933-1945)
- Det delte Tyskland (1949-1989)
- Tysklands genforening (3. oktober 1990)
- Tyskland efter genforeningen (1990-)
[redigér] Politik
- Uddybende artikel: Tysklands politik
Valg til Forbundsdagen (Bundestag) finder sted hvert fjerde år. Karakteristisk for det tyske valgsystem er en relativt højtliggende spærreklausul (5%), således at det er forholdsvis svært for nydannede partier at blive valgt ind i forbundsdagen. Valgsystemet er ikke direkte fastlagt i den tyske Grundgesetz (grundlov), d.v.s. at parlamentet kan ændre det. Teoretisk set ville det således også være muligt at indføre det engelske system med valg i enkeltmandskredse. Dog er der ikke sket væsentlige ændringer i valgsystemet, siden det blev indført i 1949.
Efter det første fællestyske valg i december 1990 bestod forbundsregeringen af partierne Christlich Demokratische Union/Christlich Soziale Union (CDU/CSU) og Freie Demokratische Partei (FDP), medens Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), Bündnis 90/Die Grünen og partiet PDS (nu Die Linkspartei) var i opposition.
Forbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspræsidenten, der vælges ved indirekte valg for en periode på 5 år. Richard von Weizsäcker blev valgt i 1984 og genvalgt i 1989. Han blev efterfulgt af Roman Herzog, dernæst af Johannes Rau, som så blev efterfulgt af den nuværende præsident, Horst Köhler.
[redigér] Se også
[redigér] Delstater
- Uddybende artikel: Tysklands delstater
Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 Bundesländer (ental Bundesland) eller delstater, hvoraf 3 Berlin, Bremen, Hamburg er bystater:
Tyskland er yderligere opdelt i 438 Kreise (distrikter eller amter).
[redigér] Geografi
- Uddybende artikel: Tysklands geografi
Forbundsrepublikken Tyskland dækker et areal på 357.000 km². Fra den danske grænse i nord og til grænsen mod Østrig og Schweiz i syd er afstanden godt 850 km, og fra den østlige til den vestlige grænse 600 km.
Nordtyskland er relativt fladt, Midt- og Sydtyskland mere kuperet med bjerge op til 1.500 meters højde, og helt mod syd ligger Alperne med Zugspitze som højeste punkt med 2.962 meter.
Klimaet er tempereret med et udpræget kystklima i Nordtyskland. Hamburg har en middeltemperatur i den koldeste måned på 0,4 °C og i den varmeste på 16,6 °C. De tilsvarende temperaturer i München er henholdsvis -1,7 °C og 17,3 °C. Den gennemsnitlige nedbørsmængde per år i Hamborg er 744 mm og i München 948 mm.
[redigér] Økonomi
- Uddybende artikel: Tysklands økonomi
Forbundsrepublikken Tyskland udgør sammen med USA og Japan de tre største industrilande i den vestlige verden. Den sociale markedsøkonomi er grundlag for den økonomiske politik.
Blandt de mest fremtrædende industrigrene er elektroteknisk industri, automobilindustri, maskinindustri og kemisk industri. Tysklands eksport er p.t. verdens største.
[redigér] Demografi
- Uddybende artikel: Tysklands demografi
Tyskland har en befolkning på 82.431.390 indbyggere. I 1990 boede godt 62 millioner i de 11 gamle delstater i den vestlige del af Tyskland, godt 18 milllioner i de 5 nye i den østlige del. Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningstætheden. Større befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein-Westfalen, Rhein-Main området omkring Frankfurt, i den nordlige del af Baden-Württemberg og i Sachsen.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Deutschland.de
- GermanPlaces
- Statistikportal.de
- Bundesregierung Deutschland
- Bundespräsident
- Bundestag
- deutschland-panorama.de
- Tysk.dk
- DK-Forum.de (dansk-tysk debatforum)
![]() |
Denne artikel om tysk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |
Belgien | Bulgarien | Cypern | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Grækenland | Nederland | Irland | Italien | Letland | Litauen | Luxembourg | Malta | Polen | Portugal | Rumænien | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyskland | Ungarn | Østrig
Albanien | Andorra | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Belgien | Bosnien-Hercegovina | Bulgarien | Cypern2 | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Georgien1 | Grækenland | Holland | Hviderusland | Irland | Island | Italien | Kasakhstan1 | Kroatien | Letland | Liechtenstein | Litauen | Luxembourg | Makedonien | Malta | Moldova | Monaco | Montenegro | Norge | Polen | Portugal | Rumænien | Rusland1 | San Marino | Schweiz | Serbien | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyrkiet1 | Tyskland | Ukraine | Ungarn | Vatikanstaten | Østrig
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia3 | Færøerne | Gibraltar | Guernsey | Jan Mayen | Jersey | Isle of Man | Svalbard