Apollo 11

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

**Apollo 11**
Emblem

Statistik
Navn:	Apollo 11
Kaldenavn:	Kommandomodul: Columbia Månelandingsfartøj: Eagle (Ørnen)
Besætning:	3
Affyring:	16. juli, 1969 13:32 UTC Kennedy Space Center LC 39A
Månelandning:	20. juli, 1969 20:17:40 UTC 1,1 N, 23,8 Ø Mare Tranquillitatis (Stilhedens hav)
Månevandring:	2,5 timer
Tid på Månens overflade:	21,6 timer
Landing:	24. juli, 1969 16:50:35 UTC 13° 19 min N, 169° 9 min V
Varighed:	8 dage, 3 timer 16,58 minuter

Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding. Det var den femte bemandede mission i Apollo-programmet.

Det er kun et lille skridt for mennesket, et kæmpespring for menneskeheden. - Neil Armstrong

Armstrong blev det første menneske, der betrådte Månen, fulgt af Aldrin. Collins forblev i kredsløb om Månen.

[redigér] Højdepunkter

Den 20. juli blev månelandingsfartøjet, kaldet Ørnen, skilt fra kommandosektionen Colombia på Månens bagside. Collins forblev i Columbia mens Ørnen med Armstrong og Aldrin ombord påbegyndte månelandingen.
Efter en omhyggelig kontrol blev landingsmotoren på Ørnen tændt og nedstigningen begyndte. Under landingen bemærkede astronauterne at det planlagte landingssted var mere klippefyldt end forventet. Armstrong overtog derfor kontrollen og styrede månelandingsfartøjet ned på et mere jævnt terræn, senere kendt som Stilhedens base, beliggende i Stilhedens hav.
Den 21. juli kl. 03.56.20 dansk tid, seks en halv time efter landingen, steg Armstrong ned på Månens overflade og udtalte de berømte ord: "Det er kun et lille skridt for mennesket, et kæmpespring for menneskeheden."
Efter 21 timer og 36 minutter på månens overflade, blev startraketten på Ørnen tændt og de to astronauter vendte tilbage til Columbia medbringende 22 kg månesten. Astronauterne vendte tilbage til Jorden den 24. juli og blev modtaget som helte.

[redigér] Missionen i tal

Masse:
- Affyring: 2.923.387 kg
- Rumfartøj: 46.678 kg
  - CSM-masse: 30.320 kg, heraf CM 5.960 kg og SM 24.360 kg
  - LM-masse: 16.448 kg , heraf landingsdel 11.463 kg og returdelen 4.985 kg
Jordkredsløb: halvandet kredsløb før turen mod Månen, knap et på tilbagetur
Månekredsløb: 31

[redigér] Kontrovers

Nogle personer mener at månelandingerne ikke har fundet sted, og at de tilsyneladende vandringer på månen blev optaget i et filmstudie. Et af de påståede beviser for at månelandingen ikke var virkelig, er at det amerikanske flag tilsyneladende blafrer i vinden. Nasa fastholder at Apollo-missionerne virkelig fandt sted og forklarer flagets tilsyneladende blafren ved at det var stangens rystelser der gav det indtryk.

[redigér] Besætning

Neil Armstrong, kommandopilot
Michael Collins, kommandomodulpilot
Buzz Aldrin, pilot på månelandingsfartøj

Apollo 11-besætning (V-H: Armstrong, Collins og Aldrin)

Apollo 11-affyring (NASA)

Apollo 11 letter fra Jorden (NASA)

Edwin E. Aldrin med Armstrong vist som en refleks i visiret (NASA)

Aldrin står ved målestationen PSEP, med månelandingsfartøjet i baggrunden (NASA)

[redigér] Efterskrift

Astronaut Edwin E. Aldrin på månevandring nær ved et ben på månelandingsfartøjet (NASA photo)

Kommandomodulet er udstillet på National Air and Space Museum, Washington DC Månelandingsmodulet blev afkastet den 21. juli, 1969. Nedstyrtningsstedet på Månen er ukendt.