Bente Pakkenberg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bente Pakkenberg (født 1949) er en dansk læge der arbejder med stereologi indenfor hjernevidenskab ("neurostereologi"). Hun har en lægeuddannelse og doktorgrad fra Københavns Universitet og er professor ved Bispebjergs Universitetshospital og adjungeret professor ved Aarhus Universitet, hvor hun har et samarbejde med stereologen Hans Jørgen G. Gundersen.
Hun har blandt andet undersøgt antallet af hjerneceller hos raske personer i forskellige aldersgrupper såvel som hos forskellige patientgrupper. For eksempel har hun og hendes gruppe fundet, at mænd i gennemsnit har flere neokortikale nerveceller end kvinder: 23 milliarder mod 19 milliarder, og at man i gennemsnit mister 10% af disse nerveceller fra man er 20 til 90[1]. Mod almindelig folketro har gruppen også fundet at alkoholikere ikke har færre neokortikale nerveceller end andre[2].
[redigér] Henvisninger
[redigér] Noter
- ↑ Bente Pakkenberg, Hans Jørgen G. Gundersen, "Neocortical neuron number in humans: effect of sex and age", Journal of Comparative Neurology, 384(2):312-320, 1997 juli.
- ↑ G. B. Jensen, Bente Pakkenberg, "Do alcoholics drink their neurons away?", Lancet, 342(8881):1201-1204, 1993 november.
[redigér] Eksterne link
- Bente Pakkenberg på Bispebjerg Hospital's hjemmeside.