Læge
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet. Langt de fleste danske læger er organiseret i Lægeforeningen.
Det fulde levnedsløb for en læge består af følgende elementer:
- Studentereksamen eller tilsvarende adgangseksamen (ca. 3 år)
- Medicinstudiet ved et lægevidenskabeligt fakultet, afsluttet med medicinsk kandidateksamen (cand.med., ca. 6 år)
- Autorisation som læge
- Turnusuddannelsen, obligatorisk tjeneste på skiftende afdelinger (1½ år)
- Autorisation til selvstændigt virke som læge og herefter ofte nogle års tjeneste for at samle point til at påbegynde en lægelig specialisering
- Introduktionsstilling inden for det speciale, hvori man vil videreuddanne sig (ca. 1 år)
- Hoveduddannelsesstilling i det videregående speciale (4-5 år)
- Speciallægeautorisation i specialet
- Paragraf 14 modning med henblik på overlægeansættelse i specialet.
Uddannelse til speciallæge i almen medicin (praktiserende læge) adskiller sig en anelse fra ovenstående. Autorisationerne foretages af Sundhedsstyrelsen, og der er almindelig anerkendelse af autorisationer blandt de skandinaviske lande.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Lægelige specialer
Sundhedsstyrelsen afgør, hvilke områder der anerkendes som et speciale i hvilket en læge kan opnå autorisation. Det er ligeledes Sundhedsstyrelsen, der fastsætter uddannelseskravene til og speciallægekompetencerne i de enkelte specialer. Med speciallægebekendtgørelsen af 2003 blev følgende lægelige specialer anerkendt:
- Almen medicin
- Anæstesiologi
- Arbejdsmedicin
- Børne- og ungdomspsykiatri
- Dermato-venerologi
- Diagnostisk radiologi
- Gynækologi og obstetrik
- Intern medicin: endokrinologi
- Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
- Intern medicin: geriatri
- Intern medicin: hæmatologi
- Intern medicin: infektionsmedicin
- Intern medicin: kardiologi
- Intern medicin: lungesygdomme
- Intern medicin: nefrologi
- Intern medicin: reumatologi
- Kirurgi
- Karkirurgi
- Plastikkirurgi
- Thoraxkirurgi
- Urologi
- Klinisk biokemi
- Klinisk farmakologi
- Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
- Klinisk genetik
- Klinisk immunologi
- Klinisk mikrobiologi
- Klinisk onkologi
- Neurokirurgi
- Neurologi
- Oftalmologi
- Oto-rhino-laryngologi
- Ortopædisk kirurgi
- Patologisk anatomi og cytologi
- Psykiatri
- Pædiatri
- Samfundsmedicin
[redigér] Kvaksalveri
- See artiklen: Kvaksalveri
Betegnelsen læge er en beskyttet titel iflg. Lægeloven. Beskyttelsen omfatter også betegnelser som fodlæge og naturlæge, som man heller ikke må benytte uden at have autorisation som læge. Derimod kan enhver kalde sig f.eks. naturhelbreder eller kræftforsker uden at komme i konflikt med Lægeloven (dette kan dog til gengæld være en overtrædelse af Markedsføringsloven). Alternative behandlere kan erhverve ret til den beskyttede titel registreret alternativ behandler. Titlen er ikke en godkendelse eller blåstempling af bestemte behandlingsformer.
Det er strafbart at optræde som læge uden at have autorisation, eller at tage syge i behandling, hvis patientens helbred derved udsættes for fare.
Selv i tilfælde hvor loven teknisk set overholdes, kan der være etiske og moralske problemstillinger at tage højde for.
[redigér] Se også
- Dyrlæge
- Tandlæge
