Bindebue

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bindebue, i nodeskriften det tegn, der antyder, at to eller flere efter hinanden følgende noder på samme højde skal forbindes således, at kun den første angives, medens tidsværdien af de følgende lægges til denne. Benævnelsen B. benyttes også for den bue, der forbinder noder af forskellig tonehøjde, og som antyder, at den foregående node først må slippes i samme øjeblik, som den næste angives. Se legato og sløjfning.

[redigér] Referencer

• Salmonsens konversationsleksikon, anden udgave, bind 3: Benzolderivater—Brides, side 249 (1915-1930)

Denne musik-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.