Blodlegeme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Blodlegemerne er de formede elementer der er opslæmmet i blodvæsken (plasma). Der findes røde (erytrocyter) og hvide blodlegemer (leukocyter), samt blodplader (trombocyter).

[redigér] Røde blodlegemer

Røde blodlegemer (lat: erythrocyt) er skiveformede og ca. 7 mikrometer i diameter. De indeholder hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne og ud til alle væv. Lidt under halvdelen af menneskets ca. 5 liter blod udgøres af de røde blodlegemer. Antallet af røde blodlegemer er ca. 5 millioner pr. mm³ hos mænd og 4,5 millioner pr. mm³ hos kvinder.

[redigér] Hvide blodlegemer

Hvide blodlegemer er involveret i immunologiske forsvarsmekanismer mod bl.a. infektioner. Der findes mange forskellige slags leukocyter:

• Lymfocyter
  • T-celler
    • T-hjælpende celler
    • T-cytotoksiske celler
    • NK (naturlige dræbere) T-celler
  • B-celler
    • Plasma-B celler
    • Hukommelses-B celler
• Myelocyter
  • Granulocyter
    • Neutrofile granulocytter
    • Eosinofile granulocytter
    • Basofile granulocytter
  • Monocytter
    • Makrofager
    • Dendritceller

[redigér] Blodplader

Blodpladerne indgår i blodets størkningsmekanisme (koagulation) sammen med specifikke proteiner i blodplasma (de såkaldte koagulationsfaktorer).