By

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Bemærk
Denne artikel omhandler alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Silhuet af by med mere end 200 indbyggere

By er (efter Danmarks Statistiks definition) en bebyggelse med mindst 200 indbyggere.

[redigér] Byernes fremvækst i Danmark

I Danmark opstår byerne i løbet af vikingetiden som centrum for handel, de fleste med direkte adgang til havet. Der er arkæologiske belæg for byer i 700-tallet, Hedeby, Ribe - og formentlig lidt senere - Århus og Viborg. De skriftlige kilder nævner Hedeby i 804.

Ikke alle byerne kan med sikkerhed tidsfæstes til en så tidlig periode. Bebyggelsen i Ribe kan som nævnt føres tilbage til 700-tallet og blev i 948 bispesæde. Århus kan føres tilbage til før 900 og blev ligesom Slesvig også i 948 bispesæde. København grundlægges omkring år 1000, og på valdemartiden omkring 1200 er der formentlig godt et halvt hundrede byer i Danmark.

I 1050-1241 byggedes omkring 2000 kirker i Danmark, der ofte blev anlagt som eller udviklede sig til centrum for en større eller mindre bydannelse.

I middelalderen var det konger, fyrster og biskopper, der udøvede myndigheden over byerne. Mange af købstæderne blev i middelalderen kraftigt befæstet.

Erik af Pommern støttede i 1400-årene en udvikling af stærke købstæder. Målet var at samle håndværk og handel i byerne. Denne politik bevaredes helt op til næringsloven af 1857, hvor købstædernes eneret på handel og håndværk blev ophævet.

I byerne samledes handlen og håndværket i gilder og lav . Efterhånden fik byerne et betydeligt selvstyre, hvor de mest formuende borgere valgte råd og borgmestre.

Christian 4. anlagde mange byer, der også skulle være fæstninger: Bl.a. Christiansstad, Christiania, Glückstadt og Christianshavn.

Udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet betød en opbrydning af mange landsbyer og spredte bebyggelsen i det danske landskab.

Industrialiseringen, befolkningstilvækst og afvandringen fra landbruget betød, at de store byer voksede kraftigt i indbyggertal efter 1850. Københavns folketal (incl. omegnskommunerne) voksede fra 126.000 i 1840 til 1.217.000 i 1950. I 1960-erne voksede beskæftigelsen i byerhvervene kraftigt på bekostning af landbruget.