Carmina Burana
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carmina Burana (latin, »sange fra Benediktbeuren«, udtales »kármina burána«) er den mest omfattende samling af middelalderlig ikke-kirkelig lyrik. Samlingen er opkaldt efter klosteret i Benediktbeuren (Bayern), hvor den blev opbevaret og genopdaget i 1803. Den består af ca. 320 sange som blev samlet i 1200-tallet, sandsynligvis i Kärnten eller i Tyrol. Sangene er stort set middelalderlatinsk (og i mindre grad middelhøjtysk og provençalsk) digtning fra 1000- til 1200-tallet. Blandt genrerne som er repræsenteret, er der flest kærlighedsviser, efterfulgt af moralsk-satiriske tekster (til dels med samfundskritik), drikke-, legeviser m.m. Lige så varieret er den digteriske kvalitet, som veksler mellem strenge antikke heksametere, gennemførte lyriske kunstværker og ubehjælpsomme folkelige rimerier. Stort set indeholder samlingen kun sangenes tekster, men nogle få melodier er også bevaret.
Carmina Burana er blevet berømt gennem Carl Orff, som satte musik til et udvalg af teksterne. Det lykkedes Orff med dette udvalg at genskabe originalsamlingens spektrum af stemninger. Selv om Orffs enkle, men alligevel mægtige musik vækker stærke associationer til middelalderen, var det for ham ikke noget mål i sig selv at rekonstruere historisk korrekte melodier. Han skabte i stedet for en enhedsstemning med sit værk, hvor kor, solosang og instrumentale stykker indgår i en dramatisk helhed. Værket, som fik undertitlen Cantiones profanae cantoribus et choris cantandae comitantibus instrumentis atque imaginibus magicis (»verdslige sange for solister og kor med instrumentalakkompagnement og med billeder«), blev uropført i 1937. Orff regnede det selv som sit vigtigste værk. Følgende sange indgår i værket:
- »Fortuna imperatrix mundi« (»Fortuna, verdens herskerinde«)
- »O Fortuna« (»Oh, Fortuna!«, latinsk tekst): kor
- »Fortune plango vulnera« (»Sårene som Fortuna slog«, latin): kor I.
- I: Primo vere (»Tidligt om foråret«)
- »Veris leta facies« (»Vårens glade ansigt«, latin): lillen kor
- »Omnia sol temperat« (»Solen stemmer alle blidt«, latin): baryton-solo
- »Ecce gratum« (»Se! Den milde«, latin): kor)
- »Uf dem anger« (»På engen«)
- »Tanz« (»Dans«): orkester
- »Floret silva« (»Skoven blomstrer«, latin og middelhøjtysk): kor
- »Chramer, gip die varwe mir« (»Kræmmer, giv mig farven«, middelhøjtysk): solo og kor
- »Reie« (»Ringdans«): orkester
- »Were diu werlt alle min« (»Havde verden været min alene«, middelhøjtysk): kor
- II: In taberna (»På kroen«)
- »Estuans interius« (»Glødende i mig«, latin): baryton-solo
- »Olim lacus colueram« (»Jeg svømmede en gang på vandene« [den stegte svanes klagesang], latin): tenor-solo og mandskor
- »Ego sum abbas« (»Jeg er abbeden«, latin): baryton-solo og mandskor
- »In taberna quando sumus« (»Når vi sidder på kroen«, latin): mandskor
- III: Cour d'amour (»På frierfødder«)
- »Amor volat undique« (»Amor flyver overalt«, latin): sopran-solo og drengekor
- »Dies, nox et omnia« (»Dag, nat og alt«, latin og provençalsk): baryton-solo
- »Stetit puella« (»Det stod en pige«, latin): sopran-solo
- »Circa mea pectora« (»Rundt mit hjerte«, latin og middelhøytysk): baryton-solo og lille kor
- »Si puer cum puellula« (»Når dreng og pige«, latin): tenor- og bas-solo
- »Veni, veni, venias« (»Kom, kom, kom!«, latin): to kor
- »In trutina« (»På vægten«, latin): sopran-solo
- »Tempus est iocundum« (»Tiden er herlig«, latin): sopran- og baryton-soloer og drengekor
- »Dulcissime« (»Du sødeste!«, latin): sopran-solo)
- »Blanziflor et Helena« (»Blancheflor og Helena«)
- »Ave formosissima« (»Vær hilset, skønneste«, latin): kor'
- »Fortuna imperatrix mundi« (»Fortuna, verdens herskerinde«)
- »O Fortuna« (»Oh, Fortuna!«, latinsk tekst): kor
Grupperingen af sangene i tematiske blokke samt rammen som dannes af det virkningsfulde kor, skaber en spændingsbue mellem livet som det præges af to mægtige gudinder: Venus generosa, den sanselige kærlighedsgudinde og Fortuna imperatrix mundi, skæbnegudinden, som hersker over verden.
