Kloster
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et Kloster er et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund. Klosterbevægelsen opstod i Egypten i 300-tallet, hvor det første kloster blev grundlagt af Pachomios, som skrev en regel for livet i klosteret. Klostervæsenet spredte sig hurtigt i romerriget.
Klosterets beboere kaldes munke og nonner og er mennesker, der føler et kald til at vie deres liv til Gud.
De udfører som regel også et stort socialt arbejde, ligesom de har gjort sig stærkt gældende inden for kulturen (håndskrifter), landbrugsudvikling og lægegerning.
Der har med tiden udviklet sig forskellige klosterordener f.eks:
- Augustinerordenen
- Benediktinerordenen
- Birgittinerordenen
- Cistercienserordenen
- De Kristne Brødre
- Dominikanerordenen
- Franciskanerordenen
- Kapucinerne
- Karteuser, Karteuserordenen
- Karmeliterordenen
- Præmonstratenserordenen
Reformationen tog afstand fra klostervæsenet hvilket som regel indebar at staten konfiskerede klostrenes ejendomme i de reformerede lande.
