Circulus arteriosus cerebri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Circulus arteriosus cerebri, (Circulus Willisii): Hjernens arterielle ring eller Willis' cirkel (Eng: Circle of Willis). Ringformet struktur bestående af forskellige arterier på storhjernens underside.
Hjernen er det organ i kroppen hvis celler hurtigst går til grunde ved hypoxia^[1]. Det er derfor yderst vigtigt, at hjernen ved traumer^[2] så længe så muligt får den ilt den skal bruge. Hvis ikke, risikerer den tilskadekomne hjerneskader og i værste fald døden. Ikke kun traumer, men også interne tilstande, som fx trombose^[3] kan affektere hjernens blodtilførsel. Og netop ved trombose af et eller flere af de forsynende kar, viser circulus arteriosus sit værd. Ved hjælp af denne kan de resterende kar delvist overtage funktionen af det tilstoppede eller beskadigede kar og således forsyne hjernen med den vigtige ilt på trods heraf. Nedenfor en forklaring på hvorfor det lader sig gøre.

[redigér] Detaljeret om arterierne

Hjernen får oxygeneret blod fra fire store arterier, opdelt i to grupper, som alle er udsprunget fra arcus aortae. Det drejer sig om:

• Arteria carotis interna dextra
• Arteria carotis interna sinistra
• Arteria vertebralis dextra
• Arteria vertebralis sinistra

Forreste gruppe består af de to carotisarterier. De kommer begge fra de to a. carotis communis, der løber fra arcus aortae og op af halsen på hver sin side. Det følgende forløb er det samme for dem begge, men kun beskrevet for den ene. Cirka på højde med skjoldbruskkirtlen deler den sig i a. carotis externa og interna hvor den eksterne forsyner en del strukturer i halsen, mens den interne fortsætter længere op, og snørkler sig vej ind i hjernekassen i kraniet^[4]. Vel inde i hjernekassen deler a. carotis interna sig i følgende to hjernearterier:

• Arteria cerebri anterior^[5]
• Arteria cerebri media^[6]

A. cerebri anterior forsyner groft sagt forreste del af hjernen mens a. cerebri media forsyner midterste del, derunder de såkaldte basalganglier.

Bagerste gruppe består af de to vertebrale arterier eller hvirvelarterier. Disse udspringer fra de større arteriae subclaviae og løber op gennem nogle huller i nakkehvirvlerne (foramina transversaria) for til sidst at træde ind i hjernekassen gennem samme hul som rygmarven gør det (foramen magnum). Her forener de to kar sig til en fælles arterie kaldet arteria basillaris. Denne løber på undersiden af pons (hjernebroen) hvor den afgiver mindre kar til forsyning af området. Til slut afgiver den både højre og venstre arteria cerebri posterior, der forsyner det bagerste af hjernen.^[7]

Circulus arteriosus cerebri fremkommer ved, at de to aa. cerebri anterior danner en anastomose, den såkaldte forreste kommunikerende arterie, arteria communicans anterior. Desuden findes der anastomose mellem a. cerebri media og a. cerebri posterior, den bagerste kommunikerende arterie, arteria communicans posterior. Der findes både en højre og en venstre. Dermed er cirklen sluttet. Circulus arteriosus cerebri omslutter således hypofysen og chiasma opticus, krydsningen af de to nervi optica, synsnerverne.

Til slut skal nævnes, at selv om a. basillaris og de to aa. cerebrium mediae er vigtige for forståelsen af circulus' opbygning, regnes de normalt ikke som en del af den.

[redigér] Noter

1. ↑ Iltmangel
2. ↑ Udefrakommende skader som fx slag og andre kvæstelser
3. ↑ Blodprop
4. ↑ Se billedets nr. 3
5. ↑ Se billedets nr. 1
6. ↑ Se billedets nr. 2
7. ↑ Se billedets nr. 4

Denne artikel om anatomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Svært stof Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. Du kan hjælpe ved at skrive en letforståelig indledning.