Civil ulydighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Civil ulydighed betyder aktivt at bryde visse love, krav og beordringer fra regeringer eller okkupationsmagter uden at gribe til fysisk vold og efterfølgende acceptere konsekvenser som blandt andet kan medføre straf i henhold til gældende love, landsforvisning og andet.

Hvor der er en bred folkelig forståelse for emnet der kæmpes for, kan civil ulydighed blive til en egentlig politisk bevægelse.

[redigér] Eksempler på civil ulydighed

• Generalstrejken i 1943, under den tyske besættelse af Danmark.
• Mahatma Gandhi, som brugte ikke vold som et værktøj mod det britiske kolonistyre i tiden før Indiens selvstændighed i 1947
• Martin Luther King brugte metoden for at skabe bedre kår, borgerrettigheder, for Afro-amerikanere i USA indtil sin død i 1968.
• Fløjlsrevolutionen i Tjekkoslovakiet i 1989.
• Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, Kina i 1989.

[redigér] Litteratur

• Henry David Thoreau: 'Civil ulydighed' (On the Duty of Civil Disobedience; 1849).

Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.