Culpa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Culpa er et juridisk udtryk (der stammer fra latin) for: skyld, brøde, uagtsomhed, forseelse, synd. Det er en grundlæggende retsgrundsætning, som selvom den ikke er nedskrevet i dansk lov, udgør dansk rets almindelige erstatningsgrundlag.

En person, der volder skade, siges at have handlet culpøst eller have overtrådt culpareglen, hvis vedkommende har handlet forsætligt eller uagtsomt. Ved vurderingen af om der er handlet culpøst, ser man på om den skadegørende handling afveg fra et på handlingens tidspunkt anderkendt adfærdsmønster.

Før i tiden brugte man er fiktiv gennemsnitsperson, en såkaldt Bonus Pater Familias,
og sammenlignede den skadegørende handling med hvilken reaktion denne ufejlbarlige person
ville havde udøvet. Men i erkendelse af ingen mennesker er ufelbarlige, er denne
vurderingsmetode på kraftigt tilbagetog.

For at en person kan idømmes erstatningsansvar, med culpa som ansvarsgrundlag, er der nogle fællesbetingelser der skal være opfyldt. Typisk opdeles i fem af slagsen, nemlig:

-Der skal være indtrådt en skade, som kan gøres op i penge ( affektionsværdi er et eksempel på en værdi man ikke kan kræve erstatning for ). -Den culpøse handling skal have sammenhæng med den indtådte skade ( kausalitet ). - Den indtådte skade skal være af typisk art, i forhold til handlingen, således at man kan klandre skadevolderen, for ikke at have forudset konsekvenserne ( adækvans ) - Kun den direkte skadelidte kan kræve erstatning. - Der må ikke foreligge nogle ansvarsfrihedsgrunde, fx. samtykke, negotiorum gestio (uanmodet hjælp til at afvære en foreliggende skade).

[redigér] Se også

• Om culpabegrebet i teologisk sammenhæng, se synd.
• Forsikringsret
• Skyld

Denne jura-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.