Curaçao

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Curaçao (150.000 indbyggere) er en af ABC-øerne i de Nederlandske Antiller i den sydlige del af det Caribiske Hav. Øens hovedby, Willemstad, er hovedstad for de Nederlandske Antiller, som er en selvstyrende del af Nederland.

De mest talte sprog på Curaçao er papiamento, spansk, engelsk og nederlandsk. Papiamento er førstesproget for de fleste af øens indbyggere. Papiamento er et kreolsk sprog, udviklet gennem århundreder som følge af kontakten imellem de forskellige befolkningsgrupper på øen. Selvom det er et bredt anerkendt sprog, opfattes brugen af nederlandsk som prestigiøst.

Øen blev først opdaget af spanierne, men blev i 1634 overtaget af Nederland. De oprindelige indbyggere var Arawak-indianere, som imidlertid blev decimeret efter den spanske besættelse. Efter øen blev et nederlandsk territorium, begyndte strømmen af slaver fra Afrika. Hollænderne ophævede slaveriet i 1863. På grund af øens historie, har øen i dag en blandet etnisk sammensætning. Willemstad kan fremvise arkitektur fra kolonitiden samt en af de ældste synagoger på den vestlige halvkugle. Begge dele har været medvirkende til at sikre Willemstads plads på UNESCOs verdensarvsliste.

De primære beskæftigelser på øen er inden for turist- og oliebrancherne. Et af verdens største olieraffinaderier ligger på øen. Off-shore banking bidrager også til den lokale økonomi. Curaçao opnåede delvist selvstyre pr. 1. januar 1954. Selvom de fleste er tilfredse med den eksisterende situation, er der en mindre gruppe af venstreorienterede fra øen som seriøst overvejer total uafhængighed. Andre ønsker at Curaçao skal være en decideret nederlandsk provins.

Navnet "Curaçao" associeres også med en nuance af farven blå, og bruges sommetider som et adjektiv, på grund af den dybblå likør ved navn "Blå Curaçao", som også stammer fra øen. Denne likør har en let appelsinaroma, og bruges primært som farvetilsætning i drinks.