Slaveri
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slaveri er når et menneske har juridisk ejendomsret til et andet, herunder retten til at råde over den andens arbejdskraft og retten til at sælge den anden videre. Disse rettigheder kan også knyttes sammen med andre rettigheder, som retten til at mishandle slaven uden strafansvar. I en noget udvidet betydning kan man også tale om slaveri, når disse rettigheder faktisk foreligger, men ikke er juridisk bundne, f.eks:
- livegenskab,
- gældsslaveri,
- salg og udbytning af børn
- tvangsægteskab
- kvinder som ledes ud i prostitution og økonomisk afhængighed med slavelignende karakter.
Slaveri har været almindeligt i de fleste kendte civilisationer i menneskehedens historie. Både i antikkens Hellas og Romerriget blev slaveriet betragtet som en nødvendighed, som også for enkelte slaver indebar bedre kår end friheden. En slave kunne få en del privilegier af sin ejer, og til og med blive adopteret, mens fattigdom kunne indebære sult og få muligheder.
I nyere tid kendes slaveri bedst fra europæisk kolonihistorie. Gennnem slavehandelen med Afrika blev 10-15 millioner afrikanere fragtet over Atlanterhavet og solgt som slaver til både Syd- og NordAmerika. Kun én af tre nåede frem i live. Det store behov for slaver i kolonierne opstod efter at sygdomme fra Europa nærmest udraderede de indfødte (indianerne). Afrikanerne viste sig også mere modstandsdygtige end europærne mod tropiske sygdomme.
Fra Afrika gik:
- 38 % af slavene til Brasillien,
- 17 % til spansktalende lande i Syd-Amerika,
- 17 % til franske områder i Caribien,
- 17 % til britiske områder i Caribien,
- 6 % til dansk-norske, svenske og hollandske områder i Caribien, og
- 6 % til USA.
I 1772 blev slaveriet forbudt i England, i 1807 blev England og USA enige om at forbyde slavehandel, Danmark førbød slaveri i 1848, i 1865 blev slaveriet ophævet i USA efter den nordamerikanske borgerkrig ved den 13. tilføjelse til forfatningen, og i 1888 blev slaveriet afskaffet i Brasilien.
[redigér] Slavehandel
Gennem slavehandel med Afrika blev 10-15 millioner afrikanere solgt som slaver til Amerika i løbet af cirka 300 år. Kun en ud af tre nåede frem i live.
Af de i Amerika importerede slaver gik 38 % til Brasilien, 17 % til spansktalende lande i Sydamerika, 17 % til franske områder i Vestindien, 17 % til britiske områder i Vestindien, 6 % til danske, svenske og hollandske områder i Vestindien og 6 % til USA
I 1792 vedtog Danmark som det første land i verden en lov som forbød handel med slaver. (I virkeligheden var det bare en privatisering ), men selve slaveriet bliver først forbudt i 1848.
Nogle mener, at den muslimske slavehandel fra Afrika til de muslimske lande har haft en størrelsesorden på cirka 28 millioner fra det 7. til det 20. århundrede. Kun en ud af fem nåede frem i live, så den muslimske slavehandel kan have omfattet cirka 140 millioner mennesker. Den muslimske slavehandel fra Østafrika til det Ottomanske Rige gennem det Røde Hav fortsatte efter vestens ophør med slavehandelen. I Konstantinopel kunne man så sent som i 1908 åbent købe og sælge kvindelige slaver til haremmer eller som konkubiner.