Dagbladet Information
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dagbladet Information er en dansk avis, der der oprindeligt var et illegalt blad (undergrundsblad) under Anden Verdenskrig. Avisen blev grundlagt af Børge Outze 5. maj 1945 i den nazistiske avis Fædrelandets tidligere lokaler og trykkeri i Store Kongensgade.
Information er ifølge sit forside-hoved uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser, men dens grundholdning befinder sig indenfor den del af det politiske spektrum, der kaldes centrum-venstre.
Blandt bladets mange chefredaktører udover Outze kan nævnes Erik Seidenfaden, Ole Bernt Henriksen, Ejvind Larsen, Torben Krogh, Bente Hansen, Lars Hedegaard, Georg Metz og Palle Weiss.
Bladets historie er stormomsust, hvilket er beskrevet i såvel skøn- som erindringslitteratur af bl. a. Klaus Rifbjerg og Lasse Ellegaard.
Avisen har redaktionelt samarbejde med britiske "The Independent".
[redigér] Medarbejdere der har modtaget Cavlingprisen
- 1971 Torgny Møller
- 1980 Hanne Dam
- 1986 Alex Frank Larsen
- 2003 Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen