Dannebrog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Det civile Dannebrog stutflaget. Flagets proportioner er 28:37 (med en slidkant). Uden slidkant er det 28:34.

Dannebrogs proportioner

For alternative betydninger, se Dannebrog (flertydig). (artikler, som begynder med Dannebrog)

Det nationale danske flag kaldes normalt for Dannebrog. Dannebrog betyder "dansk tøj" eller bare "vel forarbejdet stof". Dannebrog er rødt med et hvidt kors der når til siderne af flaget; den vertikale del af korset kan vendes til den modsatte side. Korsdesignet på det danske flag blev efterfølgende overtaget af de andre nordiske lande; Sverige, Norge, Finland, Island og Færøerne.

[redigér] Design

Den officielle røde farve på Dannebrog kaldes normalt bare for dannebrogsrød. Det tekniske navn på farven er pantone 186C (og farven på orlogsflaget pantone 194C).

Andre data i standarden (DS 359 'Flagdug') er:

Rivstyrke: Mindst 76 newton i kædetrådene og 62 newton i skudtrådene.
Materiale (fra og med 2005): 100% polyester.
Vægt: 130 - 175 gram pr. m².

Når bagkanten er vokset, så er det dels fordi, man ville have noget at klippe af, når flaget blev slidt, dels fordi flaget ikke smældede så meget, når det var langt og smalt, dels er det en påvirking fra vimplerne, dels så er forkanten på et flag mere udstrakt end bagkanten, og derfor bør flagets midte være forskudt imod stangen, for at det ser rigtigt ud på afstand.

Forholdet mellem flagstang og dannebrogs højde bør være 1:5 (10 m flagstang - dannebrog 200 cm højt)

Ved flag på halv stang (begravelser) skal underkanten af flaget være midt på flagstangen.

[redigér] Historie

Velkendt maleri af Christian August Lorentzen fra 1809 af begivenhederne i 1219

Ifølge legenderne blev flaget ikke lavet af mennesker, men faldt fra himlen under slaget ved Lyndanisse (i dag Tallinn i Estland) i 1219 på valdemarsdag den 15. juni (Se også Anders Sunesen og Valdemar 2. Sejr). Korstoget i 1219 var med en mægtig hær, som esterne ikke kunne stille noget op imod.

Den ældste kilde siger: Danske i året 1219 kæmpede i Livland, i nutidens Estland på et sted som kaldes Felin, og (da de næsten var slået) ydmygt påkaldte Guds hjælp, da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug. Traditionen fortæller videre, at en himmelsk røst samtidig fortalte, at danskerne ville sejre under dette tegn, hvilket de også gjorde.

Moderne historikere tror ikke på mirakler, og både de og lægfolk har forsøgt at forklare hvad, der egentlig skete under slaget ved Lyndanisse. Krigen var i princippet et korstog, så flaget kan have været en korsfarerfane, der rev sig løs under kampen. En anden mulighed er, at det var ærkebiskop Anders Sunesøn, der tog en tilfældig fane, kastede den op i luften og sagde de himmelske ord.

Letlands flag, som dog ikke er et korsflag, kan også spore sine rød-hvide farver tilbage til slaget ved Felin. Man har lov at tro, at der er to begivenheder som er blandet sammen.

Det danske korsflag kendes tidligst brugt af Erik 7. af Pommern og symboliserede da Lübecks våben, fordi han ønskede, at han var herre over denne by. Lübecks gamle våben var et hvidt kors på en rød baggrund, dannet som en modsætning til den tysk-romerske kejsers hvide flag med et rødt kors, et flag som stammede fra Romerriget, og som er bevaret i det engelske flag.

Dannebrog blev oprindeligt opbevaret sammen med rigets øvrige klenodier, i Folen, det faste tårn på Kalundborg Slot.

Under krigen i Ditmarsken i 1500 var et Dannebrogsflag, der efter sigende var identisk med det originale fra 1219, med. Under slaget på vejen til Hemmingstedt blev det ført af marsk Hans von Ahlefeldt. Han faldt, og flaget blev erobret af ditmarskerne. Det blev senere generobret og ophængt i Slesvig kirke, hvor det rådnede op en gang i 1600-tallet.

I borgerkrigen Grevens fejde, anvendte den ene part et stribet flag; blåt, gult og rødt i rigsvåbnets farver, og den anden part, den sejrende, brugte et rødt-hvidt korsflag, med fire lige lange arme.

Der blev indført flagforbud for borgere i 1834.

[redigér] Ravnefanen

Kvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA

Danmarks ældste flag var kongens fane, og den ældste kongelige fane var Ravnefanen (eller Ravnen) - en rød dug med en ravn broderet i sort. Ravnefanen blev benyttet af danskerne under normannertogene og op gennem vikingetiden, som kongeslægtens mærke i krig. Ravnefanen er beskrevet fra 858 og menes anvendt fra omkring 754. Ravnen findes vistnok også afbilledet på mønter og smykker.

Kong Knud 2. den Store førte en Ravnefane af silke i slaget ved Ashington i Essex i 1016. Med kristendommens indførelse måtte Odins ravne vige for korset.

Fanen blev også kaldt Danebroge - Danernes klæde (mærke).

[redigér] Officielle flag

Splitflaget er det officielle Danmarks symbol. Flagets proportioner er 56:107. Flagdugen har samme farve som det civile stutflag.

Splitflaget er det officielle Danmarks symbol og må kun anvendes af statsmyndigheder, hæren, kongehuset og en række andre som har særlig tilladelse. F.eks. er Polyteknisk Forening, studenterforeningen ved DTU, den eneste i landet der har lov til at flage med splitflag, da den er indstiftet ved kongelig forordning.

Som krigsflag bruger Hæren splitflaget. Flåden har en gammel tradition for at dets flag, orlogsflaget har en mørkere farve end almindelige flag, den såkaldte orlogsrød eller kraprød. Flaget er lettere at se på havet. Flagdugen er blodrød og en historie om flaget hævder at farven skyldtes at en fændrik, da alt var tabt svøbte sig ind i flaget og blev dræbt af stik igennem flaget så den gamle falmede fane fik sin farve tilbage. Men man kommer nok sandheden nærmer hvis man siger at kraprød var den rødeste holdbare farve, som man kunne lave med plantefarver.

Desuden har Kongehuset og andre statsinstitutioner ofte deres egne flag. Det er normalt et splitflag med et særligt mærke indsat enten hvor korsarmene mødes eller i øverste venstre hjørne af flaget. Ganske få gange er disse flag et orlogsflag med et særligt mærke. Mest udbredt er yachtflaget, som lystsejlernes flag.