Elefantordenen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elefantordenen er den fornemste danske orden.
Det er også den ældste orden og stammer fra 15. århundrede. Christian 5. udfærdigede den 1. december 1693 statutter for ordenen, som indtil 1958 kun tildeltes mænd.
Elefanten som symbol menes at symbolisere krigselefanten, der blev kristendommens forkæmper.
Indehaveren får retten til at anføre forkortelsen R.af E. som dekorationsforkortelse til brug i breve og på kuverter.
Derudover bliver elefantriddere givet prædikat af HE (Hans/Hendes Excellence) ved det danske hof, hvis de ikke i forvejen har et højere prædikat. Elefantordenen består af en guldelefant med et kors og regentens monogram. Den bæres enten af en kæde af guldelefanter og tårne eller et blåt skærf over venstre skulder med tilhørende ordensstjerne.
Ordnen har én klasse, Ridder af Elefantordenen og tildeles normalt kun kongelige højheder og statsoverhoveder.
Der er dog undtagelser, i det 20. århundrede har blot fire borgerlige danskere modtaget ordenen. Det er Vilhelm Thomsen, H.N. Andersen, Niels Bohr og Mærsk Mc-Kinney Møller. Af udlændinge er der kun tre borgelige modtagere; Dwight D. Eisenhower, Bernard Law Montgomery og Winston Churchill. Tildelingen af ordenen har til tider været kontroversiel. Bl.a. var Rumæniens kommunistiske diktator Nicolae Ceauşescu Ridder af Elefantordenen.
[redigér] Eksterne henvisninger/kilder
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |