ETA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

For alternative betydninger, se ETA (flertydig). (artikler, som begynder med ETA)

ETAs symbol

ETA (Euskadi Ta Askatasuna; Baskerlandet og Friheden på baskisk) er en militant, baskisk selvstændighedsbevægelse, som især i det nordlige Spanien kæmper for et selvstændigt, socialistisk Baskerland, separeret fra Frankrig og Spanien, de to lande, der i øjeblikket kontrollerer Baskerlandet. ETA bliver af Spanien, Frankrig, EU og USA betragtet som en terrororganisation. ETAs motto er Bietan jarrai, der betyder "fortsæt begge". Mottoet refererer til de to figurer i ETAs symbol, slangen (der symboliserer hemmeligholdelse og snuhed) og øksen (der symboliserer styrke).

Organisationen blev startet i 1959, og udviklede sig hurtigt fra en gruppe, der ønskede at fremme den traditionelle baskiske kultur, til en paramilitær separatist-gruppe.

ETA har indledt en "permanent våbenhvile" fra 24. marts 2006.

Indholdsfortegnelse

1 ETAs målsætning
2 ETAs kontekst
3 ETAs taktik
4 Permanent våbenhvile
- 4.1 Officielle reaktioner på våbenhvilen
5 Politisk opbakning
6 ETAs historie
7 Eksterne kilder/henvisninger

[redigér] ETAs målsætning

ETA har traditionelt fokuseret på to krav:

At en uafhængig, socialistisk regering dannes i de baskiske områder i Frankrig og Spanien
At fængslede ETA-medlemmer, der afventer retssager eller afsoner straffe, løslades

Gennem 1980'erne har organisationens målsætninger dog ændret sig. Kravet om en socialistisk regering forekom ETA at være urealistisk og upraktisk, og ETAs målsætninger er blevet mere pragmatiske. Dette afspejledes i 1995-manifestet "Demokratisk Alternativ", der tilbød våbenhvile med den spanske stat, hvis den spanske regering ville anerkende baskernes ret til selvbestemmelse i det baskiske territorium. Selvbestemmelsen skulle ifølge manifestet opnås gennem en folkeafstemning om, hvorvidt Baskerlandet skulle fortsætte som en del af Spanien eller skulle fungere som et selvstændigt land.

Gennem tiden har ETA haft flere målsætninger, såsom kamp mod

Anklagede narkosmuglere, der efter sigende ødelægger den baskiske ungdom
Atomkraftværk-projektet i Lemoiz
Motorvejen i Leizaran

ETA forsøger at fremme sine mål gennem terrorbomber og likvideringer.

[redigér] ETAs kontekst

ETA er en del af hvad der er kendt som Den Baskiske Frihedsbevægelse (Movimiento de Liberación Nacional Vasco, MLNV på spansk). Den Baskiske Frihedsbevægelse består af en lang række venstreorienterede nationalistiske organisationer, der støtter baskisk selvstændighed. Gruppen indeholder, udover ETA, blandt andet det nu ulovlige politiske parti Batasuna.

Under Franco-styret havde ETA bred folkelig opbakning, også udenfor den baskiske region, men efter den spanske overgang til demokrati i 1975 er opbakningen til ETA mindsket væsentligt. Dette har afspejlet sig i tilbagegang for de partier, der ikke vil tage afstand fra ETAs metoder. En stor del af befolkningen i Baskerlandet støtter ETAs mål (Ifølge en meningsmåling i maj 2004 støtter 33% af befolkningen baskisk uafhængighed, 31% støtter en føderal model, 32% støtter øget autonomi og kun 2% ønsker mere centralstyring), men en meget stor del af befolkningen tager afstand fra valget af metoder (87% finder, at man kan kæmpe for sine mål uden vold ifølge den samme meningsmåling).

[redigér] ETAs taktik

ETA anvender blandt andet:

Snigmord og likvideringer, specielt ved hjælp af bilbomber eller nakkeskud. Forud for bombninger ringer ETA ofte til politimyndigheder, så folk kan evakueres - af og til er der dog blevet givet ukorrekt information, der i stedet har øget antallet af ofre
Anonyme trusler, ofte leveret gennem plakater eller grafitti, der har fået mange til at gå under jorden.
Såkaldte "revolutions-skatter", som mange virksomheder i Baskerlandet betaler under trusler om henrettelse.
Kidnapning (ofte som straf for ikke at betale revolutions-skat)

ETA opererer primært i Spanien og har fokuseret på såkaldt "militære" mål (der også omfatter politi og politikere), men har også ramt civile.

ETA kræver ifølge en politiundersøgelse mere en en halv milion kroner om dagen for at finansiere sine handlinger. Dette bliver finansieret gennem revolutions-skatterne og røveri, afpresning og kidnapning, og Batasuna er anklaget for at støtte ETAs operationer økonomisk, ligesom ETA er blevet anklaget for våbensmugling. ETA har også af og til røvet butikker for våben. Ofte har bevægelsen haft store våbenlagre, særligt i den franske del af Baskerlandet, hvor politiindsatsen er væsentligt lavere end i den spanske del.

ETAs ofre har inkluderet:

Luis Carrero Blanco, præsident i Franco-regeringen (1973)
Folk i hæren og sikkerhedsstyrkerne i den spanske stat
Parlametarikere, medlemmer af byråd, medlemmer af andre partier (inklusive bl.a. det spanske socialistparti PSOE, det konservative Partido Popular og det konservative baskiske seperatistparti)
Dommere og advokater
Forretningsfolk
Fængselsfunktionærer
Filosoffer og intellektuelle
Universitetsprofessorer
Journalister
Medlemmer af bestemte religiøse og sociale grupper
Udenlandske turister i Spanien

[redigér] Permanent våbenhvile

Den 22. marts 2006 rapporterede de spanske medier [1], at ETA havde erklæret en "permanent våbenhvile, og en meddelelse fra ETA blev sendt i spansk TV. Ifølge organisationens talsmand ville våbenhvilen begynde fredag den 24. marts.

[redigér] Officielle reaktioner på våbenhvilen

Den spanske regering har manet til forsigtighed, selvom de har reageret positivt på erklæringen fra ETA. Partido Popular ("folkepartiet") har været mere pessimistisk i forhold til ETAs besked, og hævder, at der kun er tale om en pause. De opfordrer regeringen til fortsat "kamp mod terrorisme".

[redigér] Politisk opbakning

Det politiske parti Batasuna, der tidligere var kendt som Euskal Herritarrok og Herri Batasuna støtter ETAs målsætninger, og tager ikke direkte afstand fra ETAs metoder. Partiet får typisk omkring 10% af stemmerne i Baskerlandet.

Batasuna bliver af mange, inklusive de spanske domstole, betragtet som ETAs politiske fløj, selvom partiet selv nægter, at det forholder sig således. Det spanske parlament påbegyndte ulovliggørelsen af Batasuna i august 2002, et træk som mange fandt for voldsomt. Den spanske højesteret erklærede Batasuna ulovligt d. 18. marts 2003, og fandt det bevist, at Batasuna havde mange kontakter til ETA og rent faktisk var en del af ETA. Batasuna blev derfor markeret som en terrororganisation af USA i maj 2003 og af alle EU-lande i juni 2003.

Alle spanske politikere, der ikke er tilknytet Batasuna og lignende politiske partier, skal have en permanent eksorte (livvagter eller politi), for at beskytte sig mod ETA. ETA har i 2005 udtalt, at de ikke længere vil angribe spanske politikere. Den spanske regering har dog taget afstand fra denne udtalelse og krævet, at ETA tager fuldstændig afstand fra brug af vold. Dette har ETA dog nægtet indtil videre.

[redigér] ETAs historie

[redigér] Under Francos diktatur

ETA blev stiftet af unge nationalister, der i en periode var tilknyttet det baskiske nationalistparti PNV. Bevægelsen blev stiftet i 1953 som en diskussionsgruppe på Deusto universitet i Bilbao/Bilbo. Bevægelsen hed oprindeligt EKIN, fra det baskiske verbum "at handle". Løsrivelsen fra PNV var tilsyneladende fordi gruppen fandt PNV for moderat i modstanden mod Franco. PNV var modstandere af vold, og ETA støttede oprettelsen af en baskisk modstandsbevægelse.

I deres oprindelige platform, der blev skabt på deres første forsamling i Bayonne i 1962, krævede ETA "historisk regenerationisme"; den baskiske historie blev betragtet som en skabelsesproces af en baskisk nation. ETA mente, at baskisk nationalisme var defineret ved kendskab til det baskiske sprog (Euskara), hvilket stod i modsætning til PNV's definition, der fokuserede på etnicitet. I modsætning til PNV's eksplicitte katolicisme definerede ETA sig selv som multireligiøse og tog afstand fra det katolske hierarkiske system. De støttede socialisme og "uafhængighed for Euskardi (Baskerlandet), på en måde, der kan fungere i et europæisk føderalt system".

I 1965 erklærede ETA sig som marxister-leninister. Den politiske linje har varieret gennem tiden, men ETA har altid erklæret sig som socialister i den ene eller anden form. I sine tidlige år var ETA primært fokuseret på intellektuelle diskussioner og sabotage af infrastruktur og spanske symboler, og ved at hænge de forbudte baskiske flag op.

Det er ikke muligt at sige, hvornår ETA gik over til at anvende henrettelser som politisk virkemiddel eller hvad der var den første henrettelse, der blev associeret med ETA. ETA selv betragter henrettelsen af Luis Carrero Blanco, der var udpeget som Francos efterfølger, i december 1973 som den første aktion, mens andre betragter eksempelvis drabet på en betjent i det spanske civilpoliti (José Pardines Arcay), der havde stoppet ETA-medlem Xabi Etxebarrieta's bil, som det første eksempel på ETAs nye politik.

[redigér] Under overgangen til demokrati

Efter Francos død, under overgangen til demokrati, blev ETA opsplittet i to organisationer, flertallet blev en del af ETA politisk/militær, ETA(pm), et mindretal blev en del af ETA militær, ETA(m). ETA(pm) accepterede det spanske tilbud om amnesti for alle ETA-fanger, stoppede al vold og blev en del af partiet Euskadiko Ezkerra ("Baskisk venstrefløj"), som senere blev opsplittet.

ETA(m) blev efter en periode igen kendt som ETA, og tillagde sig en endnu mere yderliggående og voldelig position. Perioden 1978-80 blev ETAs mest voldelige, med hhv. 68, 76 og 91 dødsfald.

Under Franco-styret blev ETA tolereret af den franske regering, og kunne derfor frit bevæge sig gennem fransk territorium. Hvor længe, den franske regering tolererede ETA er omdiskuteret, men det er alment anerkendt, at Frankrig i dag samarbejder tæt med den spanske regering mod ETA.

[redigér] Under demokrati

ETA lavede deres første bilbombe-angreb i Madrid i september 1985, hvilket medførte et dødsfald og 16 sårede. I juli 1986 dræbte en anden bilbombe 12 medlemmer af Guardia Civil og sårede 50. I juli 1987 kom Hipercor-angrebet, et angreb i et storcenter i Barcelona, der resulterede i 21 døde og 45 sårede. ETA hævdede, at det spanske politi var blevet advaret om Hipercor-angrebet, men ikke havde gjort noget for at evakuere centeret.

I en krig mod ETA blev den spanske antiterrorgruppe GAL (Grupos Antiterroristas de Liberación, "Antiterrorist befrielses-grupperne") aktiv. GAL foretog henrettelser, kidnapninger og tortur, ikke kun af ETA-medlemmer men også af civile, mange af hvilke man senere har fundet ud af ikke havde nogen tilknytning til ETA. I 1997 blev flere medlemmer af GAL dømt og fængslet; ikke bare almene soldater, men også politikere, blandt andet en tidligere indenrigsminister. Ingen tilfælde af aktioner af denne type er blevet bevist i retten udover aktioner i perioden 1986-87, selvom ETA-støtter jævnligt hævder, at de spanske sikkerhedsstyrker bryder menneskerettighederne og anvender tortur. Internationale organisationer, såsom Amnesty International, har ved flere lejligheder støttet disse påstande.

I 1986 blev Gesto por la Paz, "Bevægelsen for Fred", stiftet. De begyndte at lave stille demonstrationer i Baskerlandet efter voldshandlinger, hvad enten voldshandlingerne var ETA- eller GAL-aktioner. Disse var de første systematiske demonstrationer mod terrorisme i Baskerlandet.

I 1988 underskrev alle baskiske partier (undtagen Herri Batasuna) en erklæring, der havde som hensigt at stoppe ETAs voldelige handlinger. Få uger senere erklærede ETA 60 dages "våbenhvile", en våbenhvile, der blev udvidet flere gange. Der forhandledes mellem den spanske regering og ETA samme år, men ingen enighed blev opnået, og ETA vendte tilbage til brugen af vold.

I denne periode havde den spanske regering en politik med at løslade dømte ETA-medlemmer, man mente oprigtigt havde taget afstand til voldshandlinger. Idet man hævdede, at disse folk ville "falde tilbage", hvis man løslod dem i Baskerlandet, omfordelte man ETA-fanger til fængsler udenfor Baskerlandet. Franco havde i øvrigt en tilsvarende politik. Dette medførte massive protester i Baskerlandet under slogannet "Euskal presoak - Euskal Herrira" (Baskiske fanger til Baskerlandet).

I 1992 blev ETAs tre topledere, den militære leder Francisco Mujika Garmendia ("Pakito), den politiske leder José Luis Alvarez Santacristina ("Txelis") og den logistiske leder José María Arregi Erostarbe ("Fiti") - der ofte blev kaldt "ETA-holdet" eller Artapalo-kollektivet - arresteret i den fransk-baskiske by Bidart. Dette medførte ændringer i ETAs ledelse. Efter to måneders våbenhvile tog ETA endnu mere yderliggående metoder i brug. Der blev kreeret såkaldte "Y-grupper", der bestod af mindreårige, der lavede forskellige former for gadekamp, såsom brandpåsættelse (af alt fra busser til affaldsspande) og brug af molotovcocktails. Eksistensen af disse Y-grupper er dog ikke anerkendt af ETA, der mener, at dette er en undskyldning brugt af den spanske regering for at give mindreårige i baskerlandet lange fængselsstraffe for gadeaktioner.

I 1995 fremførte ETA atter et fredsforslag, kaldet Demokratisk Alternativ, der tilbød våbenhvile med den spanske stat, hvis den spanske regering ville anerkende baskernes ret til selvbestemmelse i det baskiske territorium. Selvbestemmelsen skulle ifølge manifestet opnås gennem en folkeafstemning om, hvorvidt Baskerlandet skulle fortsætte som en del af Spanien eller skulle fungere som et selvstændigt land. Den spanske regering forkastede dette forslag.

Terrorangrebet den 11. september 2001 synes at have givet ETA et stort nederlag. Dette skyldes dels den mere vidtgående anti-terrorlovgivning, Spanien har indført, dels den øgede internationale koordination af indsats mod terrorisme, dels en nedgang i den internationale opbakning til ETA. I 2002 medførte den mere vidtgående "indsats mod terror", at man kunne forbyde både den baskisk nationalistiske ungdomsbevægelse Jarrai og partiet Herri Batasuna (der ofte omtales som "ETAs politiske arm", både i og udenfor Spanien). Flere ETA-aktioner er efter sigende efterfølgende blevet forpurret af spanske sikkerhedsstyrker. Således blev to ETA-medlemmer eksempelvis arresteret i 2003 efter at have lagt sprængstof i en togvogn i Madrid.