Terrorangrebet den 11. september 2001
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Terrorangrebet 11. september 2001 (ofte omtalt som 9/11 eller 11. september), var en række koordinerede terrorangreb på USA der blev udført tirsdag den 11. september 2001. Den morgen kaprede nitten mænd med tilknytning til al-Qaeda fire passagerfly. Terroristerne styrede to af flyene ind i World Trade Centers "tvillingtårne" (Twin Towers) i New York, et fly i hvert tårn, hvilket fik begge tårne til at kollapse på mindre end to timer. Flykaprerne på det tredje fly styrede flyet ind i Pentagon-bygningen. Passagererne på det fjerde kaprede fly forsøgte at genvinde kontrollen med flyet, og det styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Omkring 3.000 mennesker døde i angrebene.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Angrebene
Angrebet startede med, at fire passagerfly blev kapret. Med en brændstofkapacitet på 91.000 liter, blev hvert fly en flyvende brandbombe.
- Klokken 8:46:40 om morgenen lokal tid (14:46:40 dansk tid) stødte American Airlines' fly nummer 11 ind i nordsiden af World Trade Centers nordlige tårn.
- Klokken 9:03:11 (15:03:11 dansk tid) stødte United Airlines' fly nummer 175 ind i det sydlige tårn, hvilket blev sendt direkte i fjernsynet af fjernsynsselskaberne, der var ankommet for at filme det nordlige tårn.
- American Airlines' fly nummer 77 styrtede ned i forsvarsdepartementets hovedkvarter Pentagon klokken 9:37:46 om morgenen lokal tid (15:37:46 dansk tid).
- Det fjerde kaprede fly, United Airlines' fly nummer 93, styrtede på en mark i det sydvestlige Pennsylvania klokken 10:03:11 (16:03:11 dansk tid), og vragdele blev fundet op til 5 kilometer væk. Flystyrtet i Pennsylvania skyldtes formentlig, at kaprerne styrtede flyet med vilje eller fordi de mistede kontrollen over flyet da passagererne forsøgte at fravriste kaprerne kontrollen over flyet.
Ingen i de kaprede fly overlevede.
Der var flere tusinde døde: 265 i de fire fly; 2.595 – inklusive 343 af New Yorks brandmænd, 23 af New Yorks politibetjente, og 37 havnepolitibetjente – i tårnene og på jorden; og 125 civilt- og militærtansatte i Pentagon. Mindst 2.986 mennesker blev dræbt i alt.
Ud over World Trade Centers to 110-etagers tvillingtårne blev fem andre bygninger, inklusive World Trade Center nr. 7 nær tårnene og fire undergrundsmetrostationer, ødelagt eller meget kraftigt beskadiget. I alt blev 25 bygninger på Manhattan skadet. World Trade Centers bygning syv kollapsede totalt.
[redigér] Ansvar
USA's regering ledet af George W. Bush fastslog (delvis baseret på hemmeligstemplet information), at al-Qaeda og Osama bin Laden bar ansvaret for angrebene. Bin Laden afviste til at begynde med, men skiftede senere til at bekræfte involvering i angrebene. Han havde tidligere erklæret sig for at være i religiøs krig mod USA, og dette bliver officielt anset for at være motivet bag angrebene.
Den 16. september 2001 benægtede Osama bin Laden enhver involvering i angrebene med oplæsningen af en meddelse på Qatars Al-Jazeera satellit-tv-kanal: "Jeg understreger, at jeg ikke deltog i udførelsen af denne aktion, som lader til at være udført af individer med egne motiver." Denne benægtelse blev offentliggjort på nyhedsstationer i hele verden. Dette var i stærk kontrast til en tidligere Fatwa (religiøst motiveret erklæring), underskrevet af bin Laden og andre, som refererede til drab på amerikanske statsborgere tilbage i 1998.[Kilde mangler]
I november 2001 fandt amerikanske styrker et videobånd fra et ødelagt hus i Jalalabad, Afghanistan, hvori en mand, som angiveligt er Osama bin Laden taler med Khaled al-Harbi. På båndet indrømmer bin Laden at have planlagt angrebene. Båndet blev vist på forskellige tv-stationer i december 2001.[Kilde mangler]
Kort efter det amerikanske præsidentvalg i 2004 bekræftede bin Laden offentligt al-Qaeda's involvering i angrebene på USA og indrømmede sin direkte forbindelse til angrebene. Han sagde, at angrebene blev udført, fordi "vi er frie mennesker, som ikke accepterer lovløshed, og vi vil genetablere friheden i vores land." Landet, bin Laden hentyder til, er formentlig Afghanistan.[Kilde mangler]
Man regner med at terroristerne brugte et sted mellem $400.000 og $500.000 til at planlægge og udføre deres angreb og at disse penge kom fra al Queda organiseret gennem Khalid Sheikh Mohammed. En lille del af al Queda's totale udgifter, der sandsynligvis er $30 millioner om året, blev financieret af Osama bin Laden's personlige formue. En stor del af donationerne synes dog at være kommet fra Golflandene, og donorene har enten været vidende eller uvidende om donationernes endelige mål. Ifølge CIA har også arabiske/islamiske hjælpeorganisationer, med for ringe regnskabskontrol, været udnyttet, f.eks. den saudiarabiske al Haramain Islamiske Fond, og organisationen al Wafa har kanaliseret penge til al Queda måske med vidende da al Queda kontrollerede organisationen[1].
[redigér] Effekterne af angrebet
Terrorangrebet havde en stor effekt på USA, både økonomisk og politisk, og resulterede i en global medfølelse og et had til dem, der var ansvarlige for angrebet. Selv om ingen tog ansvar for angrebene, slog USA fast, at man ville gå i krig mod terroristerne og dem, der beskyttede dem. Krigen i henholdsvis Afghanistan og Irak blev bl.a. begrundet med hævn for dette angreb på USA. Andre resultater af angrebet var indførelsen af The USA PATRIOT Act og The Homeland Security Act.
Sent i september 2001 kom Storbritanniens premierminister Tony Blair med beviser for, at den ansvarlige var Osama Bin Laden, en rig terrorist med tilknytning til Taliban og Al-Qaida. Bin Laden afviste dog dette fuldstændigt [2]. USA forsøgte at få udleveret Bin Laden og Al-Qaida lederne fra Afghanistan, men da dette ikke skete, startede USA et angreb mod Afghanistan den 7. oktober 2001. Efter USA's angreb imod Taliban, fandt man et videobånd i Kabul, som viste Bin Laden tale om angrebet, og det sandsynliggjorde, at han havde noget med aktionen at gøre. Sidenhen har interessen for Bin Laden været aftagende.[3].
Kollapset af de to tvillingetårne fik også den amerikanske standardorganisation National Institute of Standards and Technology til at anbefale forbedringer i bygningers brandsikkerhed[2].
[redigér] 11. september-kommissionen
Der blev sidst i 2002 nedsat en kommission med navnet National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States normalt forkortet 9/11 Commission, der skulle lave en fuldstændig gennemgang af omstændighederne omkring angrebet. Kommissionens afsluttende rapport—11. september-kommissionsrapporten—blev udgivet i bogform i 2004[3] og er tillige tilgængelige i sin fulde form på internettet[4]. Rapporten gennemgår i detaljer angrebet den 11. september, samt de rejser og uddannelser som de 19 terrorister gjorde i Afghanistan og indenfor USA. Rapporten konkluderede at hvis FBI, CIA, NSA og de amerikanske grænsemyndigheder inden angrebet havde haft et tættere samarbejde med deling af information kunne angrebet måske været blevet forhindret.
Kommissionen er siden blevet kritiseret fra flere sider for fejl og udeladelser[Kilde mangler].
[redigér] Konspirationsteorier
- Uddybende artikel: Konspirationsteorier om terrorangrebet den 11. september 2001
Selvom de fleste har en fælles opfattelse af hændelserne den 11. september 2001, er der fremkommet mange konspirationsteorier. Folkene bag disse teorier hævder, at den officielle forklaring på hvorfor tårnene og/eller World Trade Center 7 styrtede, simpelthen ikke er mulig.
Forklaringen der blev givet på tårnenes kollaps, var at de bærende bjælker ikke kunne modstå den intense varme fra flyenes eksplosioner. Men det blev derefter vist at det jetbrændstof der bruges til at drive en Boeing 575, eksploderer ved max. 1000 grader celsius. Men bjælkerne i World Trade Center's nordlige og sydlige bygning var ikke blot ildsikre, men de kunne sagtens modstå en temperatur på omkring 3000 grader celsius. Desuden mente mange eksperter også, at det mere lignede en professionel nedrivning, end to tårne der styrtede sammen.
Der er dog ikke til dato givet nogen endelig officiel forklaring på hvorledes World Trade Center 7 styrtede sammen (52 etagers egendom), men en rapport fra NIST er blevet lovet i begyndelsen af 2007. Egendommen skulle ifølge officielle kilder være styrtet sammen grundet mindre brande og enkelt dele af WTC1 der beskadigede dens facade [5]. Kritikere har dog meget svært ved at få dette billede til at passe med det filmmateriale der er offentligt tilgængeligt, for eksempel på www.911revisited.com, hvor det ses at sammenstyrtningen er synkroniseret og stort set symmetrisk. Hvis skaderne på husets facade og/eller brande havde fået bygningen til at falde sammen ville sammenstyrtningen have været asymmetrisk, hvor de mest beskadigede dele af bygningen først kollapser og derefter evt. hiver resten med sig. Hvilket er i åbenlys modstrid med filmmaterialet.
Den 1. november 2001 skrev Betsy Harper i sin artikel, hvor usansynligt det var, at så mange opkald blev foretaget den 11. september, da det næsten er umuligt at skabe trådløs forbindelse i en højde af 30.000 fod. En undersøgelse viser at chancen for at et telefonopkald går igennem i sådan en højde, er 0.006%.
Mange mente også at man kunne se et missil blive affyret fra begge fly, sekunder før de ramte tårnene, og at der var en mærkelig genstand monteret på undersiden af flyene. Det menes af missilerne blev affyret for at sikre at flyene sprang i luften, så man derved kunne påstå at tårnene styrtede ned på grund af varmen der blev skabt fra eksplosionerne.
Et andet afgørende punkt i argumentationen imod den officielle forklaring på hændelsen, er størrelsen af det hul der kom i det amerikanske forsvarsministerium. Kritikere mener at det nærmere er på størrelse med et krydsermissil end et passagerfly.
En samling af anklagerne kan ses i dokumentarfilmen Loose Change.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- 9-11 commision - Officel rapport på 585 sider, som skulle give et fuldstændigt billede af omstændighederne som førte til og muliggjorde angrebet.
- FEMAs rapport - Rapporten om sammnestyrtningen af WTC-1 og WTC-2 fra det mellemstatslige nødstyringsorgan (Federal Emergency Management Agency)
- NISTs rapport Seneste rapport om sammenstyrtningerne af de to tårne. Rapporten om bygning syv er stadig under udarbejdelse.
- Complete 911 Timeline Komplet 9/11 tidslinie, grundigt kildemateriale.
- HARD QUESTIONS about Israeli espionage inside the United States around the time of the September 11 attacks
[redigér] Kritik af den officielle forklaring
- Tema om 11. september på PDFnet.dk
- 9-11 : Imperialisme og terror efter 11. september - Artikler & sites.(Tidsskriftcentret.dk)
- Kritisk vinkel på den officielle historie - Interview med Paul Hellyer, tidl. forsvars- og vice-premierminister i Canada (på engelsk)
- Scholars for 9-11 truth, en gruppe af skeptiske akademikere
- Researchers questioning the official account of 9/11, en voksende liste med grundigt kildemateriale, over de researchere, akademikere, journalister, politikere mm. der stiller spørgsmålstegn ved den officielle forklaring. Fra den engelske Wikipedia.
- Loosechange.dk kritisk hjemmeside om årsagen til 11. september og kritik af den officielle forklaring. Med online streams af videoer om 9/11.
- terrorize.dk 9/11 analyser af videoer fra 11. september 2001.*
- 1192001.dk amr. film og fordrag med danske undertekster der omhandler kritikken af den
officielle forklaring af begivenhederne i USA den 11. september 2001.
- 11september.dk dansk side med facts og informationer omkring 11 september angrebet.
[redigér] Afvisninger af diverse konspirationsteorier
- 9/11: Debunking The Myths (Engelsk)
- Snopes deunking Pentagon conspiracy (Engelsk)
- Debunking 9/11 Conspiracy theories and Controlled Demolition Myths (Engelsk)
[redigér] Diverse
[redigér] Noter
- ↑ 11. september-kommissionsrapporten. Specielt afsnittet 5.4 A MONEY TRAIL?, side 169+
- ↑ Christian Munch-Petersen, "Højhus var et møghus," Ingeniøren, 9. september 2005.
- ↑ National Commission on Terrorst Attacks Upon the United States of America, The 9/11 Commision Report, W.W. Norton & Company, New York. ISBN 0-393-32671-3.
- ↑ http://www.9-11commission.gov/
- ↑ NIST Interim Report on WTC7, "[1]," . National Institute of Standards and Technology, Juni 2004.
![]() |
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |