Europæisk ål
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Ål.
Foto: Ron Offermans |
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
Anguilla anguilla Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
|
Den voksne almindelige danske ål eller mere præcist europæiske ål (anguilla anguilla) er omkring 40 centimeter lang, men under særlige forhold kan den blive 150 centimeter - altså hvis der er meget mad og rimelig temperatur. Den findes i vandløb og Søer og i havet langs Europas og Nordafrikas kyster. Den er meget almindelig i Danmark.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Den europæiske åls livscyklus
Den europæiske ål lægger æg i Sargassohavet i Atlanterhavet ud for Nordamerika. Ynglen føres fra Sargassohavet med den nordatlantiske havstrøm ind mod Europas kyster. De gennemsigtige, sammentrykte unger kaldes ålelarver. Der går 3 år, før de når kysterne, hvis de altså ikke er blevet ædt af andre havdyr forinden. Her forvandler de sig til glasål og er nu cirka 62 mm lange. Når de når frem til ferskvand, bliver de til gulål, som de kaldes på grund af den gule underside. Når de er udvokset, stopper de med at æde og laver yngledragten. Øjnene vokser, farverne ændres, undersiden bliver hvid, de hedder nu blankål. Blankålen søger om efteråret fra ferskvand ud mod Atlanterhavet og tilbage mod Sargassohavet for at yngle. Disse ejendommelige forhold blev først beskrevet af den danske biolog Johannes Schmidt som, understøttet af Carlsbergfondet, ledede en (eller flere?) ekspeditioner med havundersøgelsesskibet Dana.
[redigér] Levevis
Ålen er et bunddyr, og det er dens føde også. Det kan være små fisk og rogn, som mest spises om natten. Ålen er et natdyr, derfor har den store øjne.
[redigér] Se også
- langfinnet ål, conger ål, Eel story, (Ålekvabbe, Zoarces viviparus)
- bundgarn
[redigér] Kilder/Henvisninger
- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/