Golfstrømmen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Golfstrømmen er en varm, kraftig og hurtig havstrøm, som fører vand fra Den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord-nordøstlig retning. Den følger den amerikanske østkyst til mellem Cape Hatteras og Newfoundland, hvor den drejer mod øst og tager retning mod Nordeuropa. Golfstrømmen er en del af Det store transportbånd, også kaldet Den termohaline cirkulation, som er betegnelsen for et mere eller mindre sammenhængende strømsystem, der involverer alle klodens oceaner.

På grund af sin betragtelige varmetransport virker Golfstrømmen som en slags ovn, der opvarmer de berørte områder, så deres klima er betydeligt varmere og mildere, end det kunne ventes ud fra deres geografiske bredde.

Golfstrømmen er her vist i orange og gule farver, repræsenterende en højere vandtemperatur i Atlanterhavet. Golfstrømmens første møde med den kolde Labradorstrøm ved Cape Hatteras ses tydeligt. Kilde: NASA.

[redigér] Navngivning

Den engelske faglitteratur bruger begrebet Golfstrøm-systemet med en opdeling i

Florida strømmen - strømmen gennem Floridastrædet
Egentlige Golfstrøm - strækningen fra Floridastrædet til Cape Hatteras
Golfstrøm-forlængelsen - strækningen fra Cape Hatteras til området syd for Newfoundland.

Den fagligt korrekte, geografiske betegnelse for den del af strømmen, som bevæger sig mellem det amerikanske kontinent og Europa, er Den Nordatlantiske Havstrøm.

[redigér] Forløb

Der findes i Atlanterhavet en subtropisk gyre, der er en hvirvel på størrelse med oceanet selv, og som drives af en kombination af passatvinde, vestenvinde og Jordens rotation (Corioliskraften).

Passatvindene medfører, at en flod af havvand, som kaldes Den Nordlige Ækvatorialstrøm, flyder mod vest fra Nordafrikas kyst. Når denne strøm støder på det amerikanske kontinent, deler den sig i to grene, hvoraf den ene flyder ind i det Caribiske Hav, mens den anden passerer nord og øst for Vestindiske Øer. I den mexicanske Golf bevæger vandet sig i retning med uret og bliver opvarmet betydeligt undervejs. De to grene forener sig igen for derefter at strømme ud gennem Floridastrædet. Det er en relativt snæver passage mellem Cuba og Florida, som kan sammenlignes med en dyse, igennem hvilken vandet presses ud i Atlanterhavet.

Golfstrømmen begynder således nord for Bahama-øerne, runder sydspidsen af Florida og fortsætter mod nord-nordøst i et ca. 50-100 km bredt bælte langs USA’s østkyst. Nogenlunde på højde med North Carolina fjerner den sig fra kysten og møder ca. 1500 km derfra den kolde, sydgående Labradorstrøm, som er medvirkende til at tvinge den mod øst i retning af Europa. Det første møde med en gren af Labradorstrømmen sker allerede ved Cape Hatteras, som derfor har helt særlige, havbiologiske forhold.

Idet strømmen flyder mod nord, vil der ske en fordampning af det varme havvand. Dette øger saltholdigheden (saliniteten) af vandet, som derved bliver tungere, og i det nordlige Atlanterhav, hvor vandet yderligere er blevet koldere, begynder en del af dette tungere vand at synke mod bunden. Der kan næsten tales om en slags vandfald i havet. Det nedsynkende vand bliver derved til en del af den Nordatlantiske Dybhavsstrøm, som er en sydgående strøm, der bevæger sig helt ned på den sydlige halvkugle.

Undervejs mod Europa forgrener Den Nordatlantiske Havstrøm sig, og en af grenene kan følges helt til Spitsbergen, (Svalbard). Andre væsentlige grene af strømmen fører igen mod syd langs de europæiske kyster, bl.a. ind i det Irske Hav og i Nordsøen og medvirker til opvarmningen af disse have.

Som nævnt kaldes strømmens forlængelse i retning af Europa for Den Nordatlantiske Havstrøm, men i daglig tale slås de to sammenhængende strømme ofte sammen under navnet Golfstrømmen.

[redigér] Virkning

Golfstrømmen er en af de stærkeste havstrømme overhovedet. Den transporterer i Floridastrædet i gennemsnit den utrolige mængde af 30 millioner kubikmeter vand pr. sekund. Efter passagen af Cape Hatteras er dette vokset til mellem 60 og 100 mio. kubikmeter pr. sekund gennem recirkulation i Sargassohavet. Rumfanget af strømmen er mere end 30 gange den mængde vand, som transporteres af samtlige verdens floder tilsammen. Der kan også sammenlignes med mængden af vand fra samtlige floder, der udmunder i Atlanterhavet, nemlig ca. 0,6 millioner kubikmeter pr. sekund.

Dens anslåede effekt er 1,4 petawatt (1,4 x 10¹⁵ watt), hvilket svarer nogenlunde til den effekt, som ville kunne produceres af 1 million kernekraftværker.

Golfstrømmen øver derfor betydelig indflydelse på klimaet på USA’s sydlige østkyst, hvor især Florida har betydeligt varmere vintre og køligere somre end resten af det sydøstlige USA.

Tilsvarende betyder den betragtelige varmetransport, som Den Nordatlantiske Havstrøm foretager, at Nordvesteuropa har betydeligt mildere klima, end det ellers ville være tilfældet. Der kan f.eks sammenlignes med det canadiske klima på samme breddegrader.

I Cornwall og især på Scilly-øerne er effekten sådan, at der vokser planter som palmetræer, der ellers forbindes med et langt varmere klima. Især Island, Færøerne, Irland, Storbritannien og Skandinavien nyder godt af det mildere klima, som denne havstrøm medfører.

[redigér] Global opvarmning

I forbindelse med overvejelserne om konsekvenserne af en mulig global opvarmning har videnskabsmænd udtryk bekymring for stabiliteten af den nedsynkning af saltholdigt vand, som er beskrevet ovenfor. Helt specifikt kunne den mængde ferskvand, som en afsmeltning af de arktiske ismasser ville give anledning til, ”fortynde” Golfstrømmen og gøre den så let, at vandet ikke ville synke til bunds. Resultatet heraf ville blive en meget stor klimaændring i Nordeuropa med næsten uoverskuelige konsekvenser. Visse fossilfund synes at indikere, at en sådan begivenhed er sket flere gange i fortiden, men intet kan siges med sikkerhed.