Flyvehøjde
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Flyvehøjde er højden, en flyvemaskine flyver i.
Flyvehøjde måles normalt i engelske fod med udgangspunkt i havets overflade, men metersystemet er efterhånden ved at vinde indpas også på dette område. De fleste flys højdemålere måler lufttrykket og bestemmer flyvehøjden ud fra dette.
Inden start kan piloten stille sin højdemålerreference efter flyvepladsens højde over havet for at få en præcis visning, men det kan give fejl, hvis han flyver et sted hen med et højere lufttryk. Møder han så her et fly fra en flyveplads med endnu højere lufttryk, vil de have hver deres opfattelse af flyvehøjde, og faren for kollision vil være til stede.
Ved større flyvepladser og lufthavne oplyses lufttrykket ved overfladen via radio, så det er muligt at indstille sin højdemåler ved indflyvning og landing.
Det er derfor vigtigt, at alle bruger den samme højdereference. Det gøres ved at dreje kalibreringsknappen på højdemåleren til standardatmosfæretrykket på 1013 hPa hektopascal.
Luftrummet er delt op i luftkorridorer, hvorigennem flyene ledes af flyvekontroltjenesten. Disse korridorer krydser nødvendigvis hinanden, og det sker i forskellig højde.
I de fleste lande er luftrummet styret af militære instanser, og den civile lufttrafik har så fået tildelt korridorer til afvikling af civil flyvning. Danmark er et af de lande, hvor det er omvendt.
