Forsvarets Medalje
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Forsvarets medalje er en medalje, som tildeles dem, der for det danske forsvar, har udført en fortjenstfuld indsats uden for kongeriget Danmarks grænser i krigszoner, hvor der er udstationerede danske soldater. Medaljen tildeles også for tjeneste i missioner, som Danmark deltager i, men hvor der officielt ikke uddeles nogen specifik deltagelsesmedalje. Den er indstiftet i 1991 og uddelt til personel, som har deltaget ved følgende missioner:
- Den Persiske Bugt fra 1990-1991 (personel modtog senere en saudi-arabisk deltagermedalje)
- Kuwait 1991
- Jugoslavien 1992 (personel modtog senere en FN-medalje)
- Afghanistan (hvor personel nu modtager en NATO-medalje) og Irak.
Medaljen kan også tildeles posthumt og som personlig ejendom og skal derfor heller ikke returneres tilbage, efter en levende modtagers død. Siden 2002 kan personel, som har modtaget Forsvarets medalje, blive tildelt i grader, som dannebrogordenen. Graderne er strukturerede sådan at personel, som har gjort en særlig indsats for forsvaret vil blive uddelt i tre forskellige grader:
1: Forsvarets medalje i guld med egeløv, tildeles personel, både militært og civilt, som har udført en særegen eller ekstraordinær indsats.
2: Forsvarets medalje i sølv med egeløv, tildeles personel som har udført en meget flot indsats.
3: Forsvarets medalje, som tildeles personel som har deltaget i en mission, uden at have fået en specifik deltagermedalje.
Skulle medaljen tildeles, som missionsmedalje for anden eller tredje gang, tildeles medaljen med henholdsvis sølv-og guldegeløv.
[redigér] Nævneværdige tildelinger
Forsvarets medalje, blev i oktober 2005, tildelt premierløjtnant af reserven Bjarke Olsen Kirkmand posthumt, for at have gjort tjeneste i Irak, fra august til oktober hvor han blev dræbt af en vejsidebombe. Hans forældre modtog medaljen af forsvarschefen. Udover denne medalje, blev han også tildelt Forsvarets medalje for Faldne og Sårede i tjeneste. Endvidere er medaljen også blevet tildelt, 4 af de seks andre danske soldater, som har mistet livet i Irak, som tegn på at de tjente i Irak. De er ligeledes tildelt Forsvarets medalje for Faldne og Sårede i tjeneste, for at have mistet livet.
Generalmajor Gunnar Lange, chef for Danske Division, tildelt Forsvarets medalje i guld med egeløv, den 17. april for at have udført særlige fortjenstfulde indsatser i forskellige chefposter, ved de fredsbevarende styrker i Makedonien, i et år.
Forsvarets medalje i guld med egeløv, er også tildelt en major af reserven Vagn Ove Møbjerg Nielsen, fra Fredericia, som modtog medaljen da han havde udført særlige fortjenstfulde, professionnelle, dybt engagerede og modige indsatser ved de fredsbevarende styrker, i det tidligere Jugoslavien, men som ikke kunne føre til en tildeling af Forsvarets medalje for tapperhed.
Forsvarets medalje med egeløv i guld og sølv, er i 2006 også blevet tildelt soldater fra Jydske Dragonregiment, for deres fortjenstfulde indsats, ved den danske bataljon, i Irak. [1] [2]
[redigér] Eksterne links
[3] nyheder fra forsvarets oplysnings- og velfærdstjeneste.
[4] Modtagere af Forsvarets medalje.
[5] HOK´s nyheder om tildeling af Forsvarets medalje.
[6] Om tildelingen af Forsvarets medalje til premierløjtnant Bjarke Kirkmand. side 21.