Persiske Bugt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den Persiske Bugt (persisk: خلیج فارس, arabisk: الخليج العربي). Bugten er ca. 233.000 km² stor og forbundet med resten af Det Arabiske Hav gennem Hormuzstrædet og Omanbugten. Inderst i bugten udmunder Aravandrud/Shatt al-Arab med tilløb af de to store irakiske floder Eufrat og Tigris, i stort delta.
Det persiske navn for bugten blev lånt af næsten alle gamle sprog, inklusive græsk, som den Persiske Bugt. Navnet er blevet brugt alle steder siden oldtiden. Bl.a. er dens betydning for de nærliggende nationer i området, været det Persiske Rige, det nuværende Iran. I 1960'erne med oprejsningen af arabisk nationalisme, begyndte de arabiske lande at kalde bugten for Den Arabiske Bugt. Det fik den iranske regering til at henvende sig til FN med to resolutioner om at officielt at anerkende bugten som den Persiske Bugt. De fleste lande og organisationer bruger navnet Den Persiske Bugt. Arabiske lande bruger Den Arabiske Bugt på arabisk og engelsk, men nogle mennesker kun bruger udtrykket "Golfen".
Landene med kystline til Den Persiske Bugt er i rækkefølge fra den sydlige ende til den nordlige ende: Oman, Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Qatar som ligger på en halvø fra den saudiske kyst, Bahrain på en øgruppe mellem Qatar-halvøen og Saudi-Arabien, Kuwait, Irak og Iran.
Den Persiske Bugt og de omgivende kystområder er det område i verden som har den størst forekomst af råoile, og oileindustrien er dominerende i bugten. Bugten var også en vigtig del af den irakiske-iranske krig fra 1980 til 1988, begge sider angreb hinandens olietankere. I 1991 var Bugten igen skueplads for en golfkrig, da Irak invaderede Kuwait og som konsekvens blev smidt ud igen af fortrinsvis amerikanske styrker. Krigen er kendt som den første golfkrig selvom konflikten ikke var fokuseret på Den Persiske Bugt.
