Galatien
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Galatien var et område i højlandet i det centrale Anatolien (Tyrkiet).
Galatien delte grænse i nord med Bithynien og Paphlagonien, mod øst med Pontos, mod syd med Lycaonien og Cappadocien og vestpå med resterne af Frygien. Ankara, Tyrkiets hovedstad, ligger i det gamle Galatien.
Galatien blev navngivet efter de gallere, som blev dens herskende folk i det 3. århundrede f.Kr. Det blev også kaldet for "Gallien" i øst. Romerske forfattere kaldte indbyggerne for gallier, som var et mix af gallere og grækere. Sproget blev kaldt for gallo-græsk og landet for Gallo-grækenland.
Galatien er også kendt fra Bibelen, som citerer et af de breve, Paulus skrev er til menigheden i Galatien, altså galaterne.
