Gerard Kuiper
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gerard Kuiper (født Gerrit Pieter Kuiper 7. december 1905 i Holland, død 23. december 1973 i Mexico City), var en amerikansk astronom.
Kuiper var den første til at forudsige eksistensen af Kuiper-bæltet i vores solsystem på et rent teoretisk grundlag i 1951. Han er bedst kendt for sine studier af Månens overflade, opdagelsen af Uranus-månen Miranda og Neptun-månen Nereid, samt opdagelsen af Titans atmosfære.
I 1960'erne var han med til at udvælge egnede landingssteder på Månen for Apollo-programmet.