Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Uranus |
|
Opdaget |
13. marts 1781, af William Herschel |
Kredsløb om Solen |
|
Omgivelser |
27 kendte måner
Ganske tyndt og mørkt ringsystem |
Fysiske egenskaber |
Diameter |
51 118 km v. ækv.,
49 946 km v. polerne |
Fladtrykthed |
0,022 93 |
Overfladeareal |
8,08·109 km² |
Rumfang |
6,83·1013 km³ |
Masse |
8,6832·1025 kg |
Massefylde |
1,318·100 kg/m³ |
Tyngdeacc. v. ovfl. |
8,690 m/s² |
Undvigelseshast. v. ækv. |
76 644 km/t |
Rotationstid |
— |
Aksehældning |
97,77° i.f.t. ekliptika |
Nordpolens
rektascension |
77,310 °
(5t 9m 14,4s) |
Nordpolens deklination |
15,175 ° |
Magnetfelt |
Skævt, excentrisk felt |
Albedo |
51 % |
Temperatur v. ovfl. |
Gnsn. -205 °C
Min. -214 °C
Max. — °C |
|
Atmosfære |
|
Uranus er den syvende planet fra solen i vores solsystem. Uranus er en gasplanet og er, målt på diameteren, solsystemets tredjestørste planet efter Jupiter og Saturn.
Uranus har et ringsystem på samme måde som Saturn har det, om end Uranus' ringe er langt fra så imponerende som Saturns. Det tager 2,5 time for solens lys at nå til Uranus.
Ringene om Uranus blev opdaget ved et tilfælde, da man i 1977 observerede Uranus passere forbi foran en stjerne - sådanne observationer kan fortælle om planetens størrelse og noget om atmosfæreforholdene - og registrerede ti »ekstra« formørkelser; fem før og fem efter selve Uranus' passage. Man konkluderede at Uranus har fem ringe, og beregnede sig til at den yderste ring er knap 100 km bred, mens de øvrige 4 er ca. 10 km brede.
Pr. 2005 kender man 27 måner i kredsløb om Uranus; se artiklen Uranus' måner. De kan groft opdeles i de fem der blev opdaget inden rumfartens tidsalder, som samtidig er de fem største. Herefter har man ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, samt observationer fra jord-baserede observatorier opdaget yderligere 22 måner.
[redigér] Eksterne henvisninger