Gestapo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

GESTAPO (Geheime Staatspolizei) var et hemmeligt politi i Tyskland før og under 2. Verdenskrig.

Gestapo blev oprettet 1933 i Preussen af Hermann Göring og senere etableret i de øvrige tyske delstater af Heinrich Himmler. Gestapo havde uindskrænket magt og var uafhængig af justits- og forvaltningsmyndighederne. Fra 1939 blev Gestapo underlagt Reichsicherheitshauptamt (RSHA) og blev følgelig en del af SS organisationen.

I mange af de lande, som Tyskland okkuperede under 2. Verdenskrig, blev der oprettet afdelinger af Gestapo med de samme beføjelser som i selve Tyskland. Dette skete også i Danmark under den tyske besættelse. Gestapos hovedkvarter var i Shellhuset i København, og der blev oprettet enheder i alle større danske byer (blandt andre: Universitetsbyen i Århus, Husmandsskolen i Odense, Staldgården i Kolding). Gestapo var ansvarlig for tortur og drab på såvel medlemmer af modstandsbevægelsen som på ofte tilfældigt udvalgte personer. I oktober 1943 blev SS-Gruppenführer (generalløjtnant) Günther Pancke udnævnt til Højere SS og Politifører i Danmark og dermed til chef for hele det tyske sikkerhedsapparat, incl. Gestapo. Den mest kendte af de ledende Gestapo officerer i Danmark var SS-Sturmbannführer (major) Karl Heinz Hoffmann.

I 1946 blev Gestapo erklæret for forbryderisk ved Nürnberg-processen. I Danmark blev adskillige tyske Gestapo folk idømt lange fængselsstraffe, men alle blev relativt hurtigt benådet og udvist af Danmark. Af den gruppe danske statsborgere, der under besættelsen bistod det tyske sikkerhedsapparat i deres arbejde, blev 46 henrettet, og mange fik lange fængselsstraffe.

Mange Gestapo officerer blev brugt i forbindelse med oprettelsen af sikkerhedstjenester i det nye Vesttyskland. I Østtyskland blev ledende Gestapo folk brugt ved oprettelsen af Stasi.