Glostrup Station
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Glostrup Station er en jernbanestation i Glostrup på jernbanen mellem København H og Høje Taastrup.
Da den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark (København-Roskilde) blev åbnet den 26. juni 1847, var Glostrup Station et af stoppene undervejs. Glostrups første stationsbygning eksisterede i ca. 70 år indtil 1918, hvor den nuværende stationsbygning blev opført.
Den 17. juni 1953 åbnede S-togsbanen til Glostrup. Glostrup var endestation på S-togslinjen, indtil den i 1963 blev forlænget til Taastrup, og i 1986 blev den yderligere forlænget til Høje Taastrup.
I dag er der udelukkende S-togsdrift til Glostrup Station. Linjerne B og B+ betjener stationen.
Stationen er et knudepunkt for bustrafikken vest for København. Buslinjerne 13, 123, 130, 141, 143, 166, 300S, 500S, 530P, 531P, 548P, 549P, 847 og 93N standser ved Glostrup Station.
Tunnelen under jernbanen, som forbinder stationsbygningen med perronen, når i nordenden til Glostrup Storcenter.