Nordeuropa
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nordeuropa er den nordlige del af det europæiske kontinent. Denne region er blevet defineret forskelligt fra tid til anden, men i dag mener de fleste at den indbefatter:
-
- De nordiske lande eller Skandinavien, dvs. Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, såvel som Ålandsøerne, Færøerne og af og til Grønland og Svalbard
- De baltiske lande, dvs. Estland, Letland og Litauen.
- De britiske øer, dvs. den irske republik, Storbritannien, Isle of Man og Kanaløerne - selvom deres position i denne region er usikker.
- andre områder der grænser op til Østersøen og Nordsøen, f.eks. det nordlige Polen, Holland, Belgien, Luxembourg og det nordlige Tyskland.
Før det 19. århundrede blev udtrykket 'nordisk' eller 'nordligt' ofte brugt til at betegne Nordeuropa på en måde som inkluderede de nordiske lande, europæisk Rusland, Baltikum (på den tid Livland og Kurland) samt Grønland.
I tidligere æraer, da Europa blev styret af middelhavsregionen (dvs. Romerriget), blev alt som ikke var nær Middelhavet betegnet som Nordeuropa, deriblandt Tyskland, Nederlandene og Østrig. Denne beskrivelse bruges stadig i dag i nogle sammenhæng, som f.eks. diskussioner om den nordlige renæssance. I middelalderen blev begrebet (Ultima) Thule brugt til at beskrive et semi-mytisk sted i kontinentets ekstremt nordligste områder.
I sammenhæng med den Europæiske Union ses, Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Belgien og Holland ofte som de lande, der tilhører en nordlig gruppe.
Dannevirke og den Engelske Kanal betragtes ofte som skillelinjer mellem den nordlige og sydlige del af Europa, siden alt herunder engang blev kontrolleret af Frankerne under Karl den Store og alt over engang blev behersket af kongen over Danmark, Norge og England - Knud den Store.