Gravamina
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gravamina – gravamen, lat.: trykkende last; flertal: gravamina (kilde: tysk Wikipedia) – var en samling anklager mod paven vedtaget på en fyrstedag i 1456; de blev den protest, der lydende igen og igen tilsidst fandt sin handling i Luthers oprør. Det var Rom der var på anklagebænken, ikke kirken, som nød humanisternes respekt, modsat renæssancens u-religiøse strømninger, som ikke nåede Tyskland. Bibelhumanismen - hvortil blandt andre Erasmus af Rotterdam hørte - ønskede at reformere kristendommen inden for den bestående kirke.
[redigér] Kilde
- Kompendium til Frands Ole Overgaards KIRKE OG KRISTENDOM ved Claus Pallesen
 |
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
