Groucho Marx
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Groucho Marx (2. oktober 1890 i New York - 19. august 1977) var amerikansk skuespiller. Han var en af Marx Brothers, og med gruppens film fra 1930'erne og 1940'erne opnåede han verdensberømmelse.
[redigér] Personen
Hans fødenavn var Julius Henry Marx, men han blev i Marx Brothers kaldt Groucho, der spiller på det engelske ord for gnaven. Han var nummer tre i søskendeflokken efter Chico og Harpo med de yngre brødre Zeppo og Gummo. Han var egentlig en stille dreng, men udviklede en skarp humoristisk sans for at få opmærksomhed i søskendeflokken. Dette kom ham senere til stor nytte som skuespiller.
Han var kendt for også i sit privatliv at praktisere sin humor over for blandt andet sine børn og i breve.
[redigér] Karriere
Som den første af brødrene startede Groucho en scenekarriere som 15-årig. I de følgende næsten tyve år optrådte Groucho i små shows og vaudeviller i varierende sammenhænge og uden stor succes. Efterhånden fandt brødrene sammen, og de fik et gennembrud på Broadway i 1924. Flere store successer fulgte, og i 1929 blev én af disse forestillinger filmatiseret som Cocoanuts. En stribe film fulgte efter, og gruppen opnåede stor succes.
Efterhånden fik brødrene forskellige kunstneriske interesser. For Grouchos vedkommende blev det radioshows, der gav ham fornyet succes. Han blev vært i egne shows fra 1943. Senere blev den type shows overført med held til tv, hvor han fortsatte til 1961. Efter nogle år i relativ stilhed fik Marx Brothers filmene succes hos en ny generation i slutningen af 1960'erne, og Groucho fik comeback med et enmandsshow i Carnegie Hall i 1972. Showet blev udsendt på plade og opnåede høje salgstal. I de sidste år af hans liv modtog han blandt andet en æres-Oscar for sin kreativitet og Marx Brothers enestående præstationer.
[redigér] Kendetegn
I filmene er Groucho den smarte, men lurvede type, der stor i slaget på forunderlig vis klarer sig ud af selv de største kniber. Hans varemærke er det store malede overskæg, cigaren samt den hurtige lavbenede gangart. Han er altid god for en one-liner, og han er glad for unge piger, men har god forståelse for det strategiske i samtidig at lægge an på den rige enke, ofte spillet af Margaret Dumond. Endelig foredrager han ofte en sang - særligt kendt er "Lydia the Tattooed Lady" fra En dag i cirkus.
