Gullaschbaron
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gullaschbaron er et begreb på en person der under 1. verdenskrig tjente store penge på at levere madvarer til fronten, især gullasch på konservesdåser. Indholdet var af meget ringe kvalitet.
Indholdet af gullachen kunne være alt, der var ingen grænser for fantasien og moralen.
Soldaterne i skyttegravene havde ingen mulighed for at klage.
Begrebet ’gullaschbaroner’ blev opfundet under 1. verdenskrig. Dem der blev kaldt for gullaschbaroner var folk der var blevet styrtenes rige under krigen, de fleste på aktier. Men navnet er opstået fordi en procentdel af dem der blev rige, tjente deres penge på at sælge mad til fronten. Det var for det meste gullasch de lavede, der var masser af svindel indblandet. Producenterne var nemlig ligeglad med, om der kom nogle sener, knogler eller noget brusk med i maden. Så tjente de jo på det, der var også tit nogle rotter med. Mange producenter var også kolde overfor, om det var alt for gammelt kød der var i maden, for de ville jo bare tjene på det. Man kunne alligevel ikke se det, da gullasch jo er kød i sovs. I 1914 var der 21 danske fabrikker der solgte kød på konservesdåser, men under krigen steg dette tal til 148, ligesom eksporten af kød, blev 50 gange større, i den periode krigen varede.
Dog i de mange økonomiske kriser i 1920'erne, gik der mange gullaschbaroner fallit. Varerne blev primært solgt til Tyskland, til soldaterne ved fronten, og selvom der var mistanke om at kødet var fordærvet, spiste de det alligevel, det var de simpelthen nød til, da de vidste, at hvis de ikke spiste maden, ville de slet ikke få noget. Gullasch var smart at lave, netop fordi det indeholder både proteiner fra kød og vitaminer fra de grøntsager, der er med i retten. Gullasch var den vigtigste eksportvare, til de krigsførende lande inden for dåsemad. Gullaschbaronerne blev rige fordi, de udnyttede de særlige muligheder for handel, som krigen skabte. Så som at sende mad ned til fronten, og de tjente store penge på deres svindel, med madvarerne. Men selvfølgelig var det ikke alle producenterne der svindlede med kødet, det var bare flertallet.
