Helga Pedersen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Inger Helga Pedersen (født 24. juni 1911 på Hulby Møllegård, Tårnborg, død 27. januar 1980 i Korsør), dansk højesteretsdommer, politiker og minister.
Helga Pedersen var datter af proprietær Jens Peder Nicolaj Pedersen (1877-1955) og Vilhelmine Sofie Kolding (1884-1973) og blev blev født på forældrenes gård som en af 6 søskende.
Hun blev student fra Slagelse Gymnasium i 1930 og cand.jur. fra Københavns Universitet 1936.
I 1936 blev hun ansat i justitsministeriet. Hun var ministersekretær for justitsministrene K.K. Steincke, Svend Unmack Larsen, Harald Petersen, E. Thune Jacobsen, Niels Busch-Jensen og Aage Elmquist bl.a. i årene under besættelsen. Efter befrielsen studerede Helga Pedersen på Columbia University.
I 1949-1950 var hun formand for Danske Kvinders Nationalråd.
Hun var 1947-1948 konstitueret dommer i Østre Landsret og dommer ved byretten i København 1948-1956, afbrudt af ministerperioden 1950-1953. Medvirkede i 1949 til afskaffelsen af henrettelser for forbrydelser under anden verdenskrig. I 1956-1964 var hun ved Østre Landsret, og hun blev højesteretsdommer i 1964. I 1971 blev hun den første kvindelige dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Hun var justitsminister i Ministeriet Eriksen 1950-1953. I 1953 blev hun valgt til Folketinget for Venstre i Sorø Amt, men måtte gå af som minister ved regeringens fald kort tid efter. Hun var herefter medlem af Folketinget til 1964.
Helga Pedersen blev i 1951 den første kvindelige kommandør af Dannebrogordenen. I 1976 blev hun kommandør af 1. grad.
Hun blev aldrig gift og fik ingen børn.
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
 |
Artiklen om politikeren Helga Pedersen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
