Folketinget

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark

Grundlov
Kongerækken: Margrethe 2.
- Statsrådet
Parlament
- Formand: Christian Mejdahl
Regering
- Statsminister
  - Anders Fogh Rasmussen
- Tidligere regeringer
Geopolitiske enheder:
- Amter
- Regioner
- Kommuner
Politiske partier
Politiske valg
- Folketingsvalg: 2005, 2001, 1998
Udenrigsrelationer
Se også:
- Færøernes politik
- Grønlands politik

Andre lande • Politik

se • diskutér • ret

Folketinget

Folketinget er navnet på Danmarks parlament.

Fra 1849 til 1953 var Folketinget et af to kamre i tokammerparlamentet Rigsdagen; det andet kammer var Landstinget. Forskellen på de to var repræsentationen af vælgere. Begge kamre havde lige stor magt. Mens Folketinget repræsenterede uafhængige landmænd, veluddannede borgere og købmænd, repræsenterede Landstinget det gamle aristokrati.

I 1953 ændredes en del af systemet ved folkeafstemning. Blandt ændringerne var en sammenlægning af partierne i ét kammer, ét parlament, Folketinget. Med udgangspunkt i Grundloven har Folketinget lovgivende magt sammen med kongen. Kongens (eller i øjeblikket dronningens) rolle er dog i praksis begrænset til at underskrive de love, som Folketinget har vedtaget. Det skal ske inden for 30 dage efter vedtagelsen.

Folketinget og Landstinget havde fra starten til huse på Christiansborg. Efter slottets brand i 1884 og indtil det nuværende Christiansborgs færdiggørelse havde de to ting til huse i den bygning i Bredgade, som oprindelig var Landkadetakademi (og som nu huser Østre Landsret).

Folketinget består af 179 medlemmer, heraf to valgt på Færøerne og to valgt på Grønland. De danske medlemmer vælges fra de i alt 14 amtskredse (en for hver af landets 13 amter samt en for Bornholms Regionskommune) og hovedstadsområdets 3 storkredse dækkende Københavns og Frederiksberg Kommuner for en periode på maksimalt fire år.

Folketingsvalgene er hemmelige. Valgmåden er forholdstalsvalg. Denne valgmåde sikrer en ligelig repræsentation af de anskuelser, der eksisterer blandt vælgerne. Ved fordelingen af mandater til valgkredsene tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og areal.

Man har valgret til Folketinget, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort. For at være valgbar til Folketinget må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er valgbare.

Folketingets arbejde ledes af Folketingets præsidium, som foruden formanden, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse, består af indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget. I øjeblikket er Folketingets formand Christian Mejdahl (V).

Folketingsåret starter med Folketingets åbning den første tirsdag i oktober, hvor bl.a. kongehusets medlemmer overværer statsministerens åbningstale.

Efter et valg danner et eller flere partier regering, og Folketingets udvalg og Folketingets kommissioner konstituerer sig. Alle Folketingets medlemmer samt ministre kan stille lovforslag, som efterfølgende behandles dels i Folketingssalen (hvor førstebehandling, andenbehandling og tredjebehandling finder sted), dels i udvalgene.

Folketingets møder er offentlige og sendes på tv og Internettet. Tinget kan dog vedtage at behandle en sag for lukkede døre, men det sker uhyre sjældent.