Henrik Stampe
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henrik Stampe, 1713-1789, jurist, generalprokurør og statsminister.
Efter at have bestået teologisk embedseksamen i København studerede Stampe filosofi, jura, matematik og fysik i Marburg, og endte med at gøre jura til sit hovedstudium. Fra 1741 professor i filosofi ved Københavns Universitet efter at have tabt konkurrencen om et professorat i retsvidenskab til Peder Kofod Ancher. Fra 1753 professor juris og samme år tillige generalprokurør, hvilket også gav ham sæde i kancelliet. Generalprokurøren var datidens juridiske konsulent for konge og regering, og han havde desuden sæde i Højesteret.
Stampe er særligt kendt for sine erklæringer, en række juridiske responsa, han udarbejdede i sin egenskab af generalprokurør, og som siden er udgivet og prises for deres eksempler på dygtig forvaltning i enevældens Danmark. Selvom enevældens embedsapparat var snørklet og havde personsammenfald i mange embeder, holdt Stampe efter inspiration fra Montesquieu fast i, at i hvert fald den dømmende magt måtte være adskilt fra den udøvende, og Stampe blev således en af de tidligste fortalere for retssikkerhed.
