Heraldik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Heraldik er læren om brugen af våbenmærker og våbenskjolde.
[redigér] Historie
Fra urgammel tid har krigere brugt at udsmykke deres skjolde og hjelme med farver og figurer. Man kender det helt tilbage fra den græske oldtid og romerrigets regimentsmærker på både fane og skjold i det 4. århundrede. Figurer og symboler som de nævnte, kunne være praktiske som skelnemærker i kamp, og kunne måske som en slags amuletter give bæreren held og styrke.
Brugen af diverse symboler på våbenskjold til at repræsentere en slægt eller person udviklede sig i løbet af 1100- til 1200-tallet med fremvæksten af adelsfamilier og udviklingen af det feudale system i Vest- og Centraleuropa. Frankrig var den vigtigste drivkraft med lande som England, Italien og Det hellige Romerske Rige (Tyskland) følgende tæt efter. Spanien og Nord- og Østeuropa udviklede dels deres egne traditioner, som mere eller mindre havde lighedspunkter med de ovennævnte 4 lande/områder. Danmark og det øvrige Skandinavien tilhører den tysk(-nordiske) heraldiske tradition, der ses som den mest enkle og oprindelige.
I forbindelse med ridderturneringernes blomstring (1200-tallet) begyndte især franske herolder at systematisere våbenskjoldenes udformning og fastsætte regler for deres brug. F.eks. kunne kun adelige få et våbenskjold i Frankrig. Dette mindskede også forvirringen over at flere personer kunne havde samme våbenskjold, hvilket er en ulempe både i turneringer men også i slag.
England fulgte med og kopierede fagtermerne men brugte dem på anderledes vis, her var det også muligt for byer og det bedre borgerskab at få et våbenskjold. De engelske regler udviklede sig løbende og er i dag ganske omfattende. Der tillægges nu forskellige værdier til diverse farver såsom troskab, mod og visdom m.m. , men det er tvivlsomt at dette gjorde sig gældende for heraldrikken før sen-middelalderen/tidlig renæssance.
I Tyskland blev der aldrig fastsat regler og det stod alle frit for, adelig såvel som bonde, at lave deres eget våbenskjold. De danske konger fastlagde heller ingen regler, men udstedte i stedet et patentbrev til de ansøgere de fandt værdige.
Til heraldikken hører ikke kun våbenskjoldet men også hjelmen, som i tidlig middelalder kunne være et mindre kunstværk i sig selv, som oftest skabt af kogt læder med tilbehør af fjer, silke m.v.
[redigér] Se også
- skjold, motto, ridderskab, ridder, korsfarer, korsridder, sværd, slægtsforskning, Talende våben, tinktur, segl, byvåben, rigsvåben, kanton.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Heraldisk selskab: http://www.heraldik.org/
- "Images and scanned pages from The Grammar of Heraldry by Samuel Kent, 1718." Liam Quin: Citat: "...I am in the process of scanning this book and transcribing it. Here is the full text of the book as far as I have done so far, together with links to the scanned pages...".
