Hestur
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hestur eller Hestoy (dansk Hestø) er en af de 18 øer, der udgør Færøerne.
- Areal: 6,1 km² (rang 15)
- Indbyggere: 43 (rang 14, den 31. december 2002)
- Pr. km²: 7,1/km²
- Højeste fjelde: Eggjarrók og Múlin, 421 m
- Antal fjelde: 3
- Kommune: Tórshavnar kommuna (fra 2005)
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Geografi
Hestur ligger sydvest for Kirkjubøur på Streymoy, sydøst for naboøen Koltur og nord for Sandoy. Formen er aflang og smal og kan minde lidt om en hest - deraf navnet. På øen findes kun én landsby: Hestur bygd.
Øen når en ret betydelig højde (421 m), og den øverste del er et stort fladt parti med flere små idylliske indsøer.
Hele vestsiden består af lodrette fuglefjelde med kløfter og strandpiller, bl.a. Álvastakkur. I fuglefjeldene er der et mylder af alle slags søfugle, bl.a. lomvier. I gamle dage blev der drevet en del fuglefangst på øen, og mange steder var fangstpladserne lette at komme til. Men klippen er kraftigt forvitret - og for ca. 200 år siden var der fjeldskred flere steder på øen, hvor hele fuglefjelde styrtede i havet.
[redigér] Historie og folk
Øen har været bebygget siden vikingetiden på Færøerne eller den tidlige middelalder. Den ældste boplads synes at være på sydspidsen af øen, på Hælur (hælen). Der findes rester af gammel bebyggelse, og det er øens solside, så korn modnes bedre der end andre steder på øen. Men på grund af, at det nærmest er umuligt at drive fiskeri derfra, er man flyttet og har bosat sig på østsiden, hvor bygden nu er.
Ligesom på Skúvoy er vestsiden af øen stejl, og fuglefangsten havde ret stor betydning i gamle dage, især lundefangst.
Øen er omgivet af gode fiskevande, og beboerne er dygtige fiskere. Men dette erhverv har også krævet mange ofre - således i 1919, da to både fra bygden forliste med en tredjedel af alle øens fiskere.
Skolen i Hestur blev bygget i 1890, og kirken i 1910. I 1983 fik øen sin egen lille svømmehal. Indbyggerantallet lå længe på cirka 100 sjæle, men i dag bor der cirka 50 mennesker på Hestur.
I 1912 byggede man en lille anløbsbro, så dæksbåde kunne lægge til i stille vejr. En egentlig kaj blev bygget i 1942, og i 1965 anlagde man en småbådehavn. I forbindelse med, at et nyt færgeleje blev anlagt ved Gamlarætt på vestsiden af Streymoy, var det nødvendigt at sprænge en stor del af klippen væk. En del af denne blev transporteret over fjorden til Hestoy og benyttet til nyt havneanlæg der. Dette har fået stor betydning for fiskeriet og samfærdslen til øen.
[redigér] Turisme
Mod syd ligger små søer, bl.a. Fagradalsvatn og Hálsvatn, hvor man kan slå lejr.
Færgen Teistin, der sejler mellem Skopun (Sandoy) og Gamlarætt (Streymoy) betjener også Hestur, men kun en gang om dagen, og to yderlige gange, når det er ønsket.
På sydkysten findes også grotten Klæmintsgjógv, hvortil der sejles, når der er koncerter om sommeren, arangeret af Kristian Blak.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Faroestamps.fo (grundlag for denne artikel)
 |
Færøerne |  |
|---|---|---|
| Borðoy | Eysturoy | Fugloy | Hestur | Kalsoy | Koltur | Kunoy | Lítla Dímun | Mykines | Nólsoy | Sandoy | Skúvoy | Stóra Dímun | Streymoy | Suðuroy | Svínoy | Vágar | Viðoy| |
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
