Hieronymus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Hieronymus malet af Peter Paul Rubens

Hieronymus som Kardinal, malet af Mester Theoderich ca. 1370

Hieronymus (* 347 i Stridon, Istrien (det nuværende Kroatien); † 30. September 420 i Betlehem) var en af kirkefædrene. Han var en højtuddannet teolog inden for oldkirken, og han regnes sammen med Ambrosius, Augustin og pave Gregor 1. for at høre til blandt de fire senantikke, vestlige kirkefædre.

[redigér] Livsforløb

Hans velhavende forældre sendte ham i en ung alder til Rom for at studere grammatik, retorik og filosofi hos den berømte grammatiker Donatus. Efter ophold i Trier og Aquileja rejste Hieronymus ca. år 373 over land til Orienten. Han var kortvarigt eneboer i Syrien, men derefter lærte han sig græsk og hebraisk i Antiokia. Ca. år 379 lod han sig præstevie. Derpå studerede han i Konstantinopel under den græske kirkefader Gregor af Nazianzus. Fra 382 til 384 var han sekretær hos pave Damasus 1. og sjælesørger for fornemme, romerske damer, blandt andre Skt. Marcella og Lea, Fabiola af Rom, Paula af Rom og dennes datter (Julia) Eustochia.

Da han i vidt omfang også drev sin "sjælesorg" hos de adelige, romerske damer på det seksuelle område, kom han i jalousistridigheder med præsteskabet. Da én af hans piger døde under mystiske omstændigheder, blev Hieronymus holdt ansvarlig af folket i Rom. Selv om der ikke blev ført nogen form for bevis for, at han var skyldig i dødsfaldet, bragte undersøgelserne hans seksuelle aktiviteter for dagen, og det gjorde hans fortsatte tilstedeværelse i Rom umulig. På grund af denne kritik rejste han efter sin velgører, Damasus' død til Bethlehem, hvor han grundlagte fire klostre sammen med Paula, der var fulgt med ham sammen med datteren. De tre af klostrene var beregnet for nonner og det ene for munke. Der overtog han selv ledelsen, og der arbejdede han til sin død. Han var en meget temperamentsfuld mand, der tog sin teologi og udlægning meget alvorligt, og som ofte fortolkede meningsforskelle som personlige fornærmelser.

[redigér] Værker

Hieronymus er bedst kendt som ophavsmand til Vulgata, en oversættelse af bibelen til datidens talte latin, dvs. en korrektur af den tidligere oversættelse, Itala eller Vetus Latina (den "Italiske" eller "Gammellatinske" version). Hans Vulgata er i en bearbejdelse fra 1979 (Nova Vulgata) stadig referencepunkt for oversættelse af tekster til brug i den katolske kirkes nutidige liturgi.

Han oversatte hele det Gamle Testamente direkte fra hebraisk med undtagelse af salmerne, som mange kristne ikke ønskede ændret, fordi de allerede kendte dem i en græsk version. I øvrigt adskiller den græske version af salmernes bog sig tydeligt fra den hebraiske.

Hieronymus var oldkirkens mest begavede sproglærde. Han beherskede klassisk og samtidigt latin, græsk og – som den eneste af kirkefædrene – også hebraisk.

Ved siden af sin bibeloversættelse skrev han også en bibelfortolkning, førte teologiske diskussioner, skrev historiske tekster og foretog mange flere oversættelser. Der er også bevaret talrige breve fra ham. Uden at nævne sine kilder skrev han næsten ordret af efter Origenes, Tertullian og Porphyrios, og af samme grund fik han det lidet smigrende tilnavn "afskyelig løgner". Desuden drev han hetz mod jøder og kristne med en anden tro og kaldte dem bl.a. "svin", "djævle" eller "helvedes slagtekvæg".