Augustin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (354-430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Augustin blev født i Thagaste på den nordafrikanske kyst, der i dag ligger i Tunesien. Efter en endt latinsk uddannelse i Karthago underviste han en kort stund som retor, inden han drog til Rom. Sidenhen rejste han videre til Milano, hvor han slog sig ned for en årrække. Han tog hjem til sit Afrika omkring år 387 og blev biskop i Hippo i 396. Her boede han frem til sin død.
[redigér] Religiøs og filosofisk udvikling
Aurelius Augustinus gennemgik livet igennem en interessant personlig og filosofisk udvikling fra manikæismen over skepticismen og til en nyplatonisk inspireret kristendom. Augustins 'omvendelse' til kristendommen i år 385 markerer et vendepunkt i hans tænkning. Hans skeptiske holdning til den romerske statsreligion er fra da af afløst af et forsvar for samme.
Inspireret af nyplatonikerne Origenes og Plotin samt apostelen Paulus var hans mission dén at transformere den antikke kultur efter de nye kristne idealer og dermed formulere den kristne filosofi og tanke som en frigørelse fra den antikke. Der var altså ikke tale om et brud med platonismen, men snarere en videreførelse og indoptagelse af denne i kristendommen.
[redigér] Forfatterskab
Augustin regnes med rette for en af de væsentligste kristne teologer og filosoffer i historien. Dette afspejles også af hans mastodontiske forfatterskab: Han efterlod sig flere hundrede prædikener og godt hundrede større eller mindre skrifter – heriblandt hovedværkerne Confessiones, De civitate Dei, Om den fri vilje, Om den sande religion og Om Treenigheden.
Augustin skrev indenfor mangfoldige områder som epistemologi, ontologi, antropologi og den evig aktuelle diskussion om statsmagtens forhold til kirkemagten. I henhold til alle disse emner har Augustins filosofiske og teologiske tænkning præget eftertiden mærkbart i hen ved seksten århundreder.
