Hjernebark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hjernebarken (kortex, eller af og til cortex) er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen hos højerestående dyr. Den indeholder blandt andet nervecellelegemer. Den menneskelige hjernebark i storhjernen har mange dybe folder. Lillehjernens hjernebark har mange små folder i et nærmest fraktalt mønster.

Storhjernens hjernebark kan opdeles i:

• Frontal kortex.
• Occipital kortex.
• Parietal kortex.
• Temporal kortex.

Storhjernens bark hos mennesket er målt til at være omkring 2.7 millimeter tyk og til at have et udfladet areal på næsten 0,2 kvadratmeter^[1].

[redigér] Se også

• hjerne
• Neuropsykologi

[redigér] Referencer

1. ↑ Bente Pakkenberg, Hans Jørgen G. Gundersen, "Neocortical Neuron Number in Humans: Effect of Sex and Age," The Journal of Comparative Neurology, 384(2):312-20, 1997 Juli.

• Cerebral palsy symptoms