Hoseas' Bog
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Det Gamle Testamente | |
| 1. Mosebog | |
| 2. Mosebog | |
| 3. Mosebog | |
| 4. Mosebog | |
| 5. Mosebog | |
| Josvabogen | |
| Dommerbogen | |
| Ruths bog | |
| 1. Samuelsbog | |
| 2. Samuelsbog | |
| 1. Kongebog | |
| 2. Kongebog | |
| 1. Krønikebog | |
| 2. Krønikebog | |
| Ezras Bog | |
| Nehemias' Bog | |
| Esters Bog | |
| Jobs Bog | |
| Salmernes Bog | |
| Ordsprogenes Bog | |
| Prædikerens Bog | |
| Højsangen | |
| Esajas' Bog | |
| Jeremias' Bog | |
| Klagesangene | |
| Ezekiels Bog | |
| Daniels Bog | |
| Hoseas' Bog | |
| Joels Bog | |
| Amos' Bog | |
| Obadias' Bog | |
| Jonas' Bog | |
| Mikas Bog | |
| Nahums Bog | |
| Habakkuks Bog | |
| Sefanias' Bog | |
| Haggajs Bog | |
| Zakarias' Bog | |
| Malakias' Bog | |
Hoseas' Bog er en af Bibelens profetiske bøger og den første af de tolv såkaldte små profeter.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Profeten bag bogen
Hoseas betyder på hebræisk "Herren hjælper". Hoseas er den eneste skriftprofet fra Nordriget og den sidste af alle profeter i Nordriget. Billedbrug og sprog i øvrigt tyder på, at han kom fra landet.
[redigér] Historisk baggrund for bogen
Det virker, som om bogen beskriver et folk, der tidligere var præget af velstand, men nu er i en opløsningstid. Det indre frafald, som profeten Amos talte imod, slår igennem i det ydre i Hoseas' samtid. En læsning af Hoseas' Bog med dette for øje leder til tre områder, hvor frafaldet og opløsningen er tydeligt til stede:
- a. Politisk opløsning (kongehuset og folket)
- b. Moralsk opløsning
- c. Religiøs opløsning (specielt præsterne, jvf. Hos 4)
[redigér] Særegenheder ved Hoseas' Bog
Profeten Hoseas fremstår på mange måder som en poet. Det var dette, som fik Hieronymus til at udtale: Osee commaticus est et quasi per sententias loquens ("Hoseas halter, som om han taler i fyndord"). Hans frodige og farverige brug af metaforer er fremtrædende, og særligt i kapitlerne 1-3 er det noget som indikerer, at disse kapitler er vigtige for at forstå bogen som helhed.
[redigér] Hoseasbogens struktur
Hoseas' Bog indleder tolvprofetbogen (dodekapropheton) og er således del af den overordnede bibelske kategori, som kaldes Profeterne (over for Loven og Skrifterne).
Hoseasbogens struktur synes at være som følger:
- Prolog (1,1): Herrens ord kommer til Hoseas, søn af Be'eri
- Første del (1,2-3,5): Koncentrisk cirkel; 3.p. beretning - todelt gudstale - 1.p. beretning
- Anden del (4,1-11,11): Kollation af rytmiske enkeltord
- Tredje del (12,1 – 14,9): Konfrontation med skyldhistorien
- Epilog (14,10): Visdomsteologi om Herrens vej
Strukturen i Hoseas' Bog indbyder til spekulation over bogens tilblivelse (se mere nedenfor). Hoseas' Bog inddeles normalt i tre dele: 1-3, 4-11 og 12-14. Ser man på forskellene disse afsnit imellem, virker bogen ganske løst sammensat. Det gælder først og fremmest en sammenligning mellem første afsnit (kap. 1-3), der er karakteriseret af en meget prosaisk stil og et kraftigt metaforbrug, og så de to sidste afsnit (4-11 og 12-14), der er skrevet i poesistil med løsrevne enkeltord. Bogen har fra tid til anden et eksplicit judaisk perspektiv (jf. 1,1; 2,2; 10,11) og en deuteronomistisk teologi (jf. 4,3; 8,1b). Desuden bryder f.eks. enkelte frelsesord med konteksten (jf. 1,7; 2,1-3). På trods af dette er der grund til at fremhæve større sammenhænge i bogen. Det gælder begreber (f.eks. hebr. שׁוּב shuv "at vende om") og temaer (f.eks. udvandringstraditionen). J. Jeremias har påpeget en såkaldt makrostruktur, hvor hver hoveddel synes at slutte med et frelsesord (3; 11; 14).
[redigér] Teorier om bogens tilblivelse
At Hoseas' Bog har en kompliceret tilblivelsesproces ser vi af flere elementer (jvf. også ovenfor):
- Hoseas udviser en usædvanlig "blandingsstil": På den ene side mangfoldige overraskende skift mellem prosa og poesi; personskift i talen (du/hende); kollageagtige små sprogénheder ved siden af hinanden. På den anden side finder man også større sammenhængende kompositionsstrukturer.
- De tre dele (kap. 1-3, 4-11 og 12-14) anvender ved alle motivmæssige-teologiske slægtskaber forskellige kompositionsteknikker.
- Skønt Hoseas virkede i Nordriget, og bogen fungerer som et opgør med dets politiske og kultiske situation, indeholder bogen samtidig en række udtryk for et judaisk perspektiv (henvisninger til Juda; udvidelse af kritikken mod Nordriget til Juda o.lign.). Juda-perspektivet er punktuelt og "påhængt" (f.eks. 5,5; 6,11; 10,11).
- Gennem hele bogen findes der spredte formuleringer, som karakteristisk er fra eksilsk/eftereksilsk teologi, særligt som kendt fra profeten Jeremias og den deuteronomistiske historieideologi (f.eks. 4,3; 8,1b.6a; 11,5b; 13,2b; 14,3). Efter mange forfatteres opfattelse er hele "rettergang"-konceptet deuteronomistisk.
- Frelsesløfterne i 1,10-2,1.16-23; 3,5 og 14,5-9 står ikke bare i kontrast til konteksten, men forudsætter den også sprogligt og motivmæssigt (f.eks. i 1,10-3,23, hvor de tre børns navne "omvendes" til deres modsatte betydninger eller i 14,5-9, hvor der er stigende variation over 11-8-9.11).
De vigtigste teorier om Hoseasbogens tilblivelse lader sig reducere til fire grundmodeller:
- Bogen går i hovedsagen i sin skriftlige form tilbage til Hoseas selv (bl.a. A. Deissler) eller en fremtrædelsesskitse (Auftrittsskizzen), som en skole omkring profeten, Hoseasskolen, med det samme efter denne fremtræden har færdiggjort, idet de blot har noteret sig Hoseas' ord (Memorabile-form) og ikke scenariet eller tilhørernes protester (H. W. Wolf).
- Grundbestanden i Hoseas' Bog er fra Hoseasskolen efter Nordrigets undergang (722 f. Kr.). Denne har foretaget den litterære komposition 4-14. Denne komposition er så blevet udvidet af flere mindre, før-punktuelle udvidelser (judaistisk redaktion, deuteronomistiske bearbejdelse, glossering). De tre kapitler 1-3 har haft sin egen væksthistorie, før de tidligst i eksilsk tid blev sat sammen med Hos 4-14 (J. Jeremias).
- Den egentlige "forfatter" af Hoseasbogen er en eftereksilsk, deuteronomistisk redaktion, som ca. halvdelen af bogen går tilbage til. Denne deuteronomistiske redaktion tog udgangspunkt i en tidlig samling af Hoseasord, som forelå i forvejen. Heraf kan kun enkelte logier føres tilbage til Hoseas selv (G. A. Yee).
- Bogen er et slutprodukt i en fortløbende skriveproces i flere trin (den såkaldte "sneboldseffekt" eller "rolling corpus"-model: I begyndelsen var der et tekstkorpus, som gradvist fik tilføjet dele, dels gennem punktuel, fortløbende tilføjelser, dels gennem gennemgribende redaktioner) (M. Nissininen, I. Willi-Plein).
Den teori, som generelt regnes for mest sandsynlig, er nok J. Jeremias' model, omend omfanget af den senere redaktionsproces rimeligvis er større end det, Jeremias hævdede, men dog ikke så drastisk som i G. Yees forslag. Foranstillingen af kap. 1-3 har muligvis fundet sted i sammenhæng med tolvprofetbogens successive tilblivelse. At finde tilbage til det oprindelige Hoseasord er vanskeligt, omend ikke helt umuligt.
[redigér] Aktuel litteratur
- Brueggemann, Walter, Theology of the Old Testament, Testimony, Dispute, Advocacy, Minneapolis: Fortress Press, 1997
- Childs, B. S., Introduction to the Old Testament as scripture. London: SCM Press, 1979
- Jeremias, Jörg, Der Prophet Hosea [Das Alte Testament Deutsch], Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht, 1983
- Wolff, H.W., Dodekapropheton 1 – Hosea [Biblischer Kommentar Altes Testament], Neukirchen Kreis Moers: Neukirchener Verlag, 1961
- Yee, G.A., Composition and Tradition in the Book of Hosea. A Redaction Critical Investigation, Atlanta: Scholars press, 1987
- Zenger, Erich (m.fl.), Einleitung in das Alte Testament, Stuttgart: Kohlhammer GmbH, 1995
