Hvannasund
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||
Placering | N 62° 17' 43 V 6° 30' 58 |
|
Indbyggere (2005) Rang |
268 23 |
|
Kommune | Hvannasunds kommuna | |
Postnummer | FO 740 | |
Markatal | 16 | |
Grammatik Dativ: Genitiv: |
í/úr Hvannasundi til Hvannsunds |
|
Hvannasund er en færøsk bygd på Viðoy. Hvannasund kommune blev grundlagt i 1950. Hertil hører også bygderne Depil, Múli, Norðdepil og Norðtoftir, som er alle beliggende på den vestlige naboø Borðoy. Hvannasund selv udgør følgelig den eneste bygd i kommunen, der ligger på Viðoy, og sammen med Viðareiði i nord også de eneste bygder dér. Hvannasund kommune har som fleste gamle kommuner på Færøerne, udviklet sig fra et bondesamfund til et moderne fiske og industrisamfund. Der er to store havbrug og en fiskefabrik i kommunen. Havnen i Hvannasundi ejes i fælleskab af Hvannasunds og Viðareiðis kommuner. Der er fra Hvannasund daglig forbindelse til Svinoy og Fugloy med postbåden Másin.
[redigér] Historie
- 1619 Et skotsk smuglerskib, strander ved Hvannasund og bliver slået til vrag. Ejeren sælger vraget til bygdens fire bønder for 144 kg fjer og 230 par hoser
- 1690 Lagtinget pålægger Hvannasundsbeboere at sørge for, at beskeden om grindedrab kommer videre til Svinoy og Fugloy
- 1702 En båd fra Hvannasund bjærger 7 mænd fra S/S Island af København, der forliste nord for Færøerne
- 1866 Norðdepil grundlægges af af udflytteren Poul Sivar Sivertsen fra Hvannasund.
- 1893 Et voldsomt regnvejr forårsager den 20 juli et fjeldskred ved Hvannasund. Ca. halvdelen af bygdens indmark ødelægges og mange huse bliver beskadiget eller ødelagt. Indbyggerne når at bringe sig i sikkerhed.
- 1895 Der bygges en skole i Norðdepil for 6 bygder med en lærer
- 1918 23 januar synker en båd, fra bygden, fuldt lastet med fisk og en af de 6 ombordværende omkommer
- 1932 Bygden skole indvies. Den nedlægges 1985, efter at der er blevet bygget en ny skole med 7 klasser ved Norðdepil
- 1946 7. november kæntrer en kastevind en båd fra Hvannasund med 4 mand. 3 af dem omkommer
- 1949 Den nuværende kirke indvies
- 1963 blev Borðoy og Viðoy forbundet med en dæmning
- 1967 fik Norðdepil ved bygningen af to tunneller, fast vejforbindelse med Klaksvík
- 1969 Frederik 9. og Dronning Ingrid besøger i juli måned med Kongeskibet Dannebrog Hvannasund
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |