Indkomstskat
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indkomstskat er beskatning af personlig indkomst, modsat virksomhedsskat eller selskabsskat, der er beskatning af indtjeningen for firmaer og organisationer, og også til forskel fra formueskat, arveafgift og moms, der er andre skatteformer.
I Danmark tager indkomstskatten i øjeblikket en række former:
- Bruttoskat, også kaldet AMBI eller arbejdsmarkedsbidrag. I dens nuværende form er den indført af Nyrup-regeringen, som flyttede den fra værende arbejdsgiverbetalt (indført under Schlüter-regeringen - denne AMBI dømtes ulovlig), til lønmodtagerbetalt. Bruttoskatten er på 8% af al lønindkomst, uanset bundfradrag.
- Særlig pensionsopsparing - suspenderet for 2004 + 2005 af Fogh Rasmussen-regeringen. Er ellers på 1%, som medregnes i bruttoskatten.
- Bundskat, der er på 5,5% af al indkomst over 38.500 kr/år (2006-sats), dog minus 3 % i arbejdstagerfradrag (indført af Fogh Rasmussen-regeringen i 2003), fraregnet det beløb der allerede er betalt i bruttoskat. Dvs den effektive bundskatteprocent er: (92% * (5,5% - 3%)) = 2,3% af indkomsten over 38.500 kr/år (2006-sats). Arbejdstagerfradraget på 3% er kun effektivt til og med mellemskattegrænsen, dvs. kun på indkomst op til 265.500 kr/år.
- Mellemskat, på 6% før bruttoskatten regnes med, af al indkomst over 265.500 kr/år. (2006-sats).
- Topskat, på 15% før bruttoskatten regnes med, af al indkomst over 318.700 kr/år (2006-sats).
- Kommuneskat, der dækker den kommunale service. Ligger på landsplan mellem 18 - 22 %. Udregnes på samme måde som bundskatten. Efter Strukturreformen ventes de nye, større kommuner som udgangspunkt at sætte skatten som et vægtet gennemsnit af de gamle kommuner.
- Amtsskat, der betales til amterne, hvilke står for sundhedsvæsenet (læger, sygehuse, ambulancer osv). Ligger på omkring 10% på landsplan, udregnes på samme måde som kommuneskatten. De nye regioner der indføres med den kommende kommunalreform (2007) bliver ikke skatteudskrivende.
Man taler i forbindelse om indkomstskatter også om en marginalbeskatning, hvilket defineres som beskatningen af en ekstra indtjening, populært sagt "skatten af den sidst tjente krone".
Endelig har man et skatteloft, der sikrer at den samlede indkomstskat til stat, amt og kommune (dvs. kommuneskat + amtsskat + bundskat + mellemskat + topskat) ikke er mere end 59% af indkomsten. Kirkeskat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing regnes ikke med under skatteloftet, hvilket vil sige at loftet reelt (med et arbejdsmarkedsbidrag på 8%) er 62,28% (+ evt. kirkeskat). Bemærk desuden, at marginalbeskatningen altid vil være højere end loftet for en skatteyder der har "ramt" loftet.
