Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Web Analytics
Cookie Policy Terms and Conditions ISCSI - Wikipedia, den frie encyklopædi

ISCSI

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Internet SCSI (iSCSI) er en officiel standard, der blev ratificeret den 11. februar 2003 af Internet Engineering Task Force, som muliggør anvendelse af SCSI protokollen over IP datanet. iSCSI er en transportlags protokol i SCSI-3 specifikations frameworket. Andre protokoller i transportlag inkluderer SCSI Parallel Interface og Fibre Channel.

Accepteringen af iSCSI i produktionsmiljøer har eskaleret nu, da Gigabit Ethernet er almindelig. Det at bygge iSCSI-baseret Storage Area Networks (SAN) er blevet mindre dyrt og er et værdigt alternativ til at skabe Fibre Channel-baseret SANs.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Funktionalitet

iSCSI protokollen anvender almindelig TCP til sine dataoverførsler.

Kritikere af iSCSI forventer lavere ydelse end Fibre Channel pga. af protokol overheaden som TCP tilføjer til kommunikationen mellem klient og lager. Men nye teknikker som f.eks. TCP Offload Engine (TOE) hjælper til at reducere dette overhead. Tests har vist udmærket ydelse af iSCSI SANs, hvad enten TOEs eller almindelige Gigabit Ethernet NICs blev anvendt. Faktisk kan højydelsesservere med almindelige netkort men optimerede kortdrivere yde mere end TOE kort, fordi færre interrupts og DMA overførsler er nødvendige.

[redigér] Lagerenheder

I datalager sammenhænge, muliggør iSCSI en server eller maskine til at anvende en iSCSI initiator til at forbinde til fjerntliggende target, som f.eks. diske og båndstationer på et IP datanet til block level I/O. Set fra applikationsprogammerne ser det ud som om at lagerenhederne sad lokalt. Mere komplekse miljøer består af mange værter og/eller lagerenheder kaldes Storage Area Networks (SAN).

iSCSI enheder skal ikke forveksles med Network-Attached Storage (NAS) enheder som også indeholder server software til at håndtere samtidig tilgang til f.eks. samme filer fra flere værter. SCSI enheder er ikke designet til at kunne tillade samtidig tilgang til de samme lagerblokke fra flere værter. Hvis dette forsøges uden de nødvendige check fører det til grim datakorrumpering og hvor læsning kan gå i dead-lock. Der findes software der netop er designet til dette og det er klyngesoftware løser disse problemer. Se f.eks. OpenGFS eller RHEL GFS.

[redigér] Industri support

[redigér] Initiators

[redigér] OS Support oversigt

OS Første release dato Version
AIX 10/2002 AIX 5.2
Windows 06/2003 2000, XP Pro, 2003
NetWare 08/2003 NetWare 6.5
HP-UX 10/2003 HP 11i v1, HP 11i v2
Solaris 02/2005 Solaris 10
Linux 06/2005 2.6.12

[redigér] Initiator Implementeringer

[redigér] Software Initiators
  • Cisco iSCSI Driver - en af de tidligste software iSCSI initiator implementationer. Drivere blev tilgøngelige for HP-UX, AIX, Linux, Solaris og Windows NT4/2000. Dets anvendelse frarådes nu grundet nyere initiators. ekstern henvisning
  • IBM iSCSI Software Initiator til AIX - tilgængelig siden version 5.2 (oktober 2002)
  • FreeBSD understøttelse er under udvikling.
  • HP HP-UX iSCSI Software Initiator - ekstern henvisning
  • Linux Initiators
    • Core-iSCSI - Baseret på GPLed dele af den kommerciele PyX initiator. Dette projekt er genoplivet for Linux Kernel 2.6 til at lukke gabet efterladt da vedligeholdelse af Linux-iSCSI stoppede med henblik på Open-iSCSI. ekstern henvisning
    • Intel-iSCSI (Intel) - Et proof-of-concept iSCSI intiator og target for Intel til Linux. ekstern henvisning
    • Linux-iSCSI - baseret på Cisco Linux iSCSI driveren. Fra april 2005, har Linux-iSCSI og Open-iSCSI udviklerne forenet der kræfter på at arbejde på Open-iSCSI. ekstern henvisning
      • 3.xx serien understøtter Linux Kernel 2.4
      • 4.xx serien understøtter Linux Kernel 2.6 op til 2.6.9
    • Open-iSCSI - Nyeste initiator implementering til kerne 2.6.11 og videre. Udvikling af Linux-iSCSI er blevet stoppet for at støtte dette projekt. ekstern henvisning
    • UNH-iSCSI - Initiator og target implementering fra University of New Hampshire. ekstern henvisning
  • NetBSD har understøttelse i seneste udviklingsversion.
  • Windows Initiators:
  • Novell iSCSI Initiator til NetWare - Tilgængelig til Netware 6.5.
  • Sun Solaris iSCSI Initiator - Tilgængelig fra Solaris 10 1/06 opdateringen.

[redigér] iSCSI Host Bus Adapters

iSCSI host bus adapters (HBAs) implementerer selv iSCSI protokollen på adapteren. De viser sig til OSet som en SCSI HBA. Nogle af disse iSCSI HBAs har TOE NIC og nogle har også offload iSCSI processering. Nogle adapterer anvender NVRAM til boot-konfigurering af iSCSI targets.

Følgende firmaer har udviklet iSCSI HBAs:

  • Adaptec
  • Alacritech
  • Intel
  • Qlogic

[redigér] Targets

Det meste af industrien har fokuseret på at lave iSCSI disk targets, selvom iSCSI båndstationer og medieskiftere også er populære. Indtil videre, har de fysiske enheder ikke indlejrede iSCSI grænseflader. I stedet får disse enheder SCSI Parallel Interface eller Fibre Channel grænseflader bridged ved anvendelse af iSCSI target software, eksterne bridges eller controller i enhedskassen.

Alternativt kan diske og tape targets blive virtueliseret. I stedet for at repræsentere den fysiske enhed, bliver er virtuel enhed præsenteret. Den underliggende implementation kan afvige drastisk fra den præsenterede target som bliver gjort med et Virtual Tape Library (VTL) løsninger. VTLs anvender disklager til at gemme dat der bliver send til virtuelle bånd. Som med de fysiske enheder bliver de virtuelle targets presenteret ved anvendelse af iSCSI target software, eksterne bridges eller controller i enhedskassen.

[redigér] Software-baseret Targets
  • iSCSI Enterprise Target - An open source iSCSI target implementation for Linux
  • NetBSD target HOWTO
  • Netware 6.5 has an iSCSI target package
  • Linux - iSCSI target product offerings from 3rd party vendors for various flavors of Linux [1] [2]
  • Windows
    • WinTarget - iSCSI target package for Windows [3]
    • RDS StarWind iSCSI target for Windows

[redigér] Se også

  • Fibre Channel over IP (FCIP)
  • ATA-over-Ethernet (AoE)
  • HyperSCSI (SCSI-over-Ethernet) (sammenligning med iSCSI som er SCSI-over-IP)

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] RFCs

  • RFC 3720 - Internet Small Computer Systems Interface (iSCSI).
  • RFC 3783 - Small Computer Systems Interface (SCSI) Command Ordering Considerations with iSCSI.
Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu