Isonoe (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Isonoe

[[billede:|0px]] (Billede mangler)

Opdaget

23. november 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier

Kredsløb om Jupiter

Afstand til Jupiter (massecenter) Min. 17 433 400 km Max. 28 876 601 km Halve storakse 23 155 000 km Halve lilleakse 22 436 963 km Excentricitet 0,2471 Siderisk omløbstid 1a 361d 0t 0m 0,0s Synodisk periode — Omløbshastighed Gnsn. — km/t Min. — km/t Max. — km/t Banehældning 165,268° i fh. t. ekliptika Periapsisargument; ω — ° Opstigende knudes længde; Ω — °

Omgivelser

—

Fysiske egenskaber

Diameter 4,0 km Fladtrykthed — Overfladeareal — km² Rumfang — km³ Masse 7,500·1013 kg Massefylde — kg/m³ Tyngdeacc. v. ovfl. — m/s² Undvigelseshast. v. ækv. — km/t Rotationstid — Aksehældning — Nordpolens rektascension — Nordpolens deklination — ° Magnetfelt Albedo 0 % Temperatur v. ovfl. Gnsn. — °C Min. — °C Max. — °C

Atmosfære

Atmosfæretryk hPa Atmosfærens sammensætning

Isonoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2000 J 6, og efter det nummereringssystem som blev indført med opdagelsen af de galileiske måner hedder den. Jupiter XXVI. Sidenhen har den Internationale Astronomiske Union formelt opkaldt den efter Isonoe, som i visse kilder til den græske mytologi var en af Zeus' elskerinder.

Isonoe hører til Carme-gruppen; en gruppe af ialt 17 Jupiter-måner med omtrent samme omløbsbane som Carme. Isonoe er ca. 3,8 kilometer i diameter, og ud fra skøn over dens masse anslås dens massefylde til ca. 2600 kilogram pr. kubikmeter: Det tyder på at den hovedsageligt består af klippemateriale, og i mindre omfang af is. Den har en mørk overflade med en albedo på blot 4%.