Jörgen Weibull (historiker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jörgen Weibull (25. april 1924 – 8. september 1998) var en svenskfødt historiker, der var søn af historikeren Curt Weibull.

Weibull voksede op i Göteborg, hvor faderen var professor, men tog sin uddannelse som historiker ved Lunds Universitet, hvor han studerede under Sture Bolin, der i 1938 havde overtaget Lauritz Weibulls, Jørgen Weibulls farbrors, professorat.

Den unge Weibull behandlede i sin licentiatafhandling, Tionden i Skåne under senare delen av 1600-talet (trykt 1952), tiendens placering i skattesystemet i Skåne. I 1957 blev han doktor på disputatsen Carl Johan och Norge 1810–1814: Unionsplanerna och deras förverkligande, hvor han påviste stærke modsætninger mellem Karl 14. Johan og hans svenske rådgivere i spørgsmålet om den svensk-norske union.

1957 var også året, hvor Jørgen Weibull blev docent ved Lunds Universitet. Ti år senere, i 1967, blev han professor i moderne historie ved Aarhus Universitet. 1973 blev han rektor ved det netop vedtagne Aalborg Universitetscenter, hvor han spillede en stor rolle i etableringen af den nye uddannelsesinstitution. 1977 vendte han tilbage til Göteborg, hvor han overtog Erik Lönnroths professorat, som Lönnroth i sin tid havde overtaget fra Curt Weibull. I 1990 gik han på pension.

[redigér] Ekstern henvisning

• Nekrolog af Carl-Axel Gemzell i Historisk Tidsskrift 99:2 (1999), s. 499-503